Mærkning og klassificering af advarselstøj; Klasse 1, 2 og 3 - en Servicesider fra Dansk Erhvervsbeklædning.

Mærkning og klassificering af advarselstøj
- hvad beror tydelige synlige advarselsklæder og hvilken klasse advarselsklæder der skal bruges, hvor?

www.EN471.dk

Mærkning og klassificering af advarselstøj - hvad beror det på og hvilken klasse skal der bruges, hvor?

Kik også ind i vor www.web-butik.info - klik her.

Mærkning og klassificering af advarselstøj - hvad beror det på og hvilken klasse skal der bruges, hvor?

Advarselsklæder - Klasse 1 - 2 - 3.
At-vejledning D.5.3
September 2002
At-vejledning 2.10.2-2
Februar 2015

Klik her for at se originalversionen:

www.bar-web.dk

Vejledning om brug af tydeligt synlige advarselsklæder.

Formålet med at bruge reflekstøj er at beskytte den ansatte mod påkørsel ved at synliggøre vedkommende på lang afstand. Reflekstøjet yder ikke i sig selv nogen beskyttelse, hvis den ansatte bliver påkørt, men tjener alene det formål at give føreren af et køretøj længere tid til at reagere for at undgå påkørsel.

Reflekstøj må således ikke erstatte kollektive sikkerhedsforanstaltninger som fx afmærkning af vejen, hastighedssænkende foranstaltninger og afspærring af trafikken, som arbejdsgiveren skal etablere for at sikre de ansatte mod påkørsel.

De vigtigste regler.
Arbejdsgiveren skal stille reflekstøj til rådighed for ansatte, der udfører arbejde i trafikken som fx vejarbejde, redningsarbejde, tilsynsarbejde, aflæsning af gods og afhentning af dag-renovation, hvis arbejdssituationen kræver, at de ansatte tydeligt kan ses under arbejdet, hvad enten dette foregår om dagen eller om natten.

Arbejdsgiveren skal instruere de ansatte om, hvornår og hvordan de skal bruge reflekstøj.

Arbejdsgiveren skal endvidere sørge for – og føre tilsyn med – at de ansatte bruger reflekstøjet i al den tid, der arbejdes udenfor køretøj eller afmærket område.

Reflekstøj.
Reflekstøj er et personligt værnemiddel, der er lavet af et stærkt farvet materiale i fluorescerende gul, orange eller rød, samt af et materiale, som reflekterer lys fra fx billygter.

Reflekstøj er inddelt i tre klasser afhængigt af, hvor meget farvet materiale og refleksmateriale tøjet er lavet af. Klasse 1-reflekstøj har den laveste synlighed, og klasse 3-reflekstøj har den højeste synlighed.

Fælles krav til de tre klasser af reflekstøj er:
• At tøjet er synligt både om dagen og om natten.
• At tøjet er synligt fra alle sider.
• At reflekserne er placeret på tøjet på en sådan måde, at de fremhæver personens omrids, så føreren af et køretøj umiddelbart registrerer, at der står et menneske og ikke fx et vejskilt.

Klasse 3-reflekstøj skal dække overkroppen og desuden have ærmer og/eller lange bukser med refleksbånd.


Figur 1: Eksempel på klasse 1-reflekstøj.	Figur 2: Eksempel på klasse 2-reflekstøj.	Figur 3: Eksempel på klasse 3-reflekstøj.

Reflekstøj skal være CE-mærket og dermed opfylde reglerne om indretning af personlige værnemidler. Kravene om synlighed anses for at være opfyldte, hvis tøjet er afprøvet og klassificeret efter standarden DS/EN ISO 20471.

Reflekstøj, der er produceret efter den tidligere standard, DS/EN 471, må stadig bruges. Man skal dog være opmærksom på, at det kan være vanskeligt at opnå den korrekte beskyttelse ved at kombinere reflekstøj fra de to standarder. Reflekstøj, der er produceret efter standarderne, er mærket med et piktogram samt med oplysninger om tøjets klasse og det antal gange, man kan vaske det uden, at refleksvirkningen aftager.

Reflekstøj leveres med en brugsanvisning på dansk, der bl.a. oplyser om begrænsninger i brugen, samt om, hvordan tøjet skal vedligeholdes, rengøres og opbevares. Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte følger brugsanvisningen.

Valg af reflekstøj
Valg af korrekt reflekstøj afhænger af en samlet risikovurdering. Første skridt er at vurdere den omgivende trafiks hastighed: Jo hurtigere trafikken kører, desto højere klasse af reflekstøj. Derefter vurderes de forværrende faktorer i den konkrete situation for at afgøre, om den valgte klasse er tilstrækkelig, eller om en højere klasse er nødvendig. Endelig vurderes, om der er andre forhold, der skal tages højde for ved valg af reflekstøj.

Vejledningen informerer om:

Hvad er tydeligt synligt advarselstøj.
Hvilken klasse advarselsklæder der skal bruges i hvilke situationer.
Vejledningen omfatter arbejdsmiljølovgivningens retningslinjer i forhold til brug af advarselsklæder.
I øvrigt henvises til Vejdirektoratets vejregler, som indeholder selvstændige bestemmelser om brug af advarselsklæder ved vejarbejde i relation til trafiksikkerhed. Tydeligt synlige advarselsklæder er et personligt værnemiddel, der visuelt signalerer brugerens tilstedeværelse. Beklædningen består dels af stærkt farvet bæremateriale i farverne fluorescerende gul, orangerød og rød, der er tydeligt synlige i dagslys, dels af materiale, som reflekterer lys, f.eks. fra billygter. Herefter omtalt som advarselsklæder.

1. Mærkning og klassificering
Advarselsklæder skal være CE-mærkede og dermed opfylde relevante krav i bekendtgørelsen om sikkerhedskrav mv. til personlige værnemidler. Kravet om synlighed anses for opfyldt, hvis advarselsklæderne er afprøvede samt klassificerede og godkendte i forhold til standarden DS/EN 471. Standarden specificerer kravene til tydeligt synlige advarselsklæder. Advarselsklæder er opdelt i tre klasser på baggrund af deres minimumsareal af synligt bæremateriale og retroreflekterende materiale.

	Klasse 3 advarselsklæder	Klasse 2 advarselsklæder	Klasse 1 advarselsklæder
Bæremateriale	0,8 m²	0,50 m²	0,14 m²
Retroreflekterende materiale	0,2 m²	0,13 m²	0,10 m²
Materiale med kombineret advarselsfunktion			Eller* 0,20 m²

Definition af personligt sikkerhedsudstyr og anvendelsesområde:

* Klasse 1-advarselsklæder kan enten bestå af 0,14 m² bæremateriale og 0,10 m² retroreflekterende
materiale, eller det kan bestå af 0,20 m² materiale med kombineret advarselsfunktion.

Eksempel på advarselsklæder.

2. Brug
Arbejdsgiveren skal, i henhold til bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler, sørge for at stille advarselsklæder til rådighed, når arbejdssituationen efter en konkret risikovurdering, f.eks. en arbejdspladsvurdering, kræver, at den ansatte tydeligt kan ses under arbejdet.
Arbejdsgiveren skal også sørge for, at advarselsklæderne bruges fra arbejdets begyndelse og under hele arbejdsforløbet. Advarselsklæder er et personligt værnemiddel. Advarselsklæder skal derfor kun betragtes som en nødforanstaltning, der bruges, når det ikke er muligt på anden måde, fx ved planlægning eller tekniske foranstaltninger, at beskytte de ansatte mod påkørsel. Afmærkning af arbejdsområder, jf. Vejdirektoratets vejregler, kan reducere behovet for advarselsklæder. I det følgende gives eksempler på, hvor Arbejdstilsynet vil kræve, at man bruger de forskellige klasser advarselsklæder. Det er altid muligt at bruge en højere klasse, når der som minimum kræves klasse 2 og 1.

Se et eksempel på sikkerhedstøj fra Jobman.

2.1. Klasse 3-advarselsklæder.
Arbejdstilsynet stiller krav om, at man bruger klasse 3-advarselsklæder i følgende situationer: Ved vejarbejde, hvor man i forbindelse med arbejdet kommer uden for det afmærkede område. Ved andet arbejde på veje uden afmærkning eller fysisk adskillelse til den kørende trafik, og hvor der kommer kørende trafik med almindelige kørehastigheder. Ved arbejde på havneområder på steder med kørende trafik (motorkøretøjer, motorredskaber mv.). Ved arbejde i vej- og eller jernbanetunneler, hvor man i forbindelse med arbejdet kommer uden for de opsatte afspærringer, også selv om der kun forekommer arbejds-kørsel. Ved arbejde på - eller i nærheden af - jernbanespor i brug, hvor der ikke er en effektiv fysisk adskillelse til sporet. Det tilrådes, at man anskaffer klasse 3-advarselsklæder, hvis behovet varierer, eller man er i tvivl om klassen. Klasse 3-advarselsklæder kan godt bestå af to stykker klasse 2-advarsels-klæder, fx bukser samt jakke eller vest, der bruges sammen.

2.2. Klasse 2-advarselsklæder.
Arbejdstilsynet stiller krav om, at man bruger klasse 2-advarselsklæder i følgende situationer: Når tilsynsførende overvåger arbejde, der kræver brug af klasse 3-advarselsklæder. Ved vejarbejde, hvor der arbejdes inden for et afmærket område, men hvor risikoen for påkørsel ikke helt kan udelukkes. Ved andre former for arbejde end vejarbejde på områder uden effektiv adskillelse til den kørende trafik, og hvor man med effektive foranstaltninger har sikret, at den kørende trafik (motorkøretøjer, motorredskaber mv.) nedsætter kørehastigheden til en sikkerhedsmæssigt forsvarlig hastighed.

2.3. Klasse 1-advarselsklæder.
Arbejdstilsynet kræver, at man bruger klasse 1-advarselsklæder i følgende situationer: Når besøgende under ledsagelse færdes i områder, hvor der kræves klasse 2- eller klasse 3-advarselsklæder ved arbejde i området. Når ansatte, fx renovationsarbejdere, udfører arbejde langs kørevej, hvor de kun kommer ud på kørebanen tæt på renovationsbil e.l. køretøj tydeligt afmærket i henhold til færdselslovens bestemmelser. Man skal bruge advarselsklæder af højere klasse, hvis betingelserne ikke er opfyldt.

2.4. Situationer uden krav.
Arbejdstilsynet kræver ikke, at man bruger advarselsklæder i følgende situationer: Ved færdsel på / krydsning af interne færdselsveje, hvor der som minimum er orienteringsbelysning, eventuelt fodgænger-felter og hastighedsbegrænsning. Når normale færdselsregler kan følges, og personen ikke har arbejds-opgaver på kørevejen, fx: - Færdsel til/fra parkeringsarealer, kontor, kantine, velfærdsrum til/fra arbejds-plads - Færdsel i veloplyste arbejds- og lagerlokaler og på arbejdsarealer med ringe trafik (fx. truck- og krankørsel) - Ansatte, der må krydse en vej for at komme på kunde- eller klientbesøg.

3. Anskaffelse af advarselsklæder.
Virksomheden skal, inden den anskaffer tydeligt synlige advarselsklæder: Undersøge, om faren for påkørsel kan reduceres eller fjernes på anden måde, f.eks. ved vejarbejde sikre sig, at vejreglerne er fulgt. I sin arbejdspladsvurdering have kortlagt, om der også er andre farer, som advarselsklæderne skal beskytte mod, fx ild, gnister, kulde og skæreskader. I disse tilfælde skal advarselsklæderne også yde den nødvendige beskyttelse. Overveje en hensigtsmæssig placering af refleksmaterialet i forhold til lyskeglerne fra de forbikørende køretøjer. F.eks. vil det normalt være hensigtsmæssigt at have refleksbånd på den nederste del af buksebenene, men hvis området hurtigt bliver snavset, fx ved asfaltarbejde, eller er skjult, f.eks. i gummistøvler, vil en anden placering være mere hensigtsmæssig. Sikre, at tøjet passer til brugerne. Det kan man gøre ved at have flere forskellige mulige design, f.eks. valg mellem heldragt og todelt dragt. Sikre, at tøjet passer til arbejdssituationen. Det anbefales, at advarselsklæderne afprøves i de aktuelle arbejdssituationer i forhold til komfort og bevægelsesfrihed. Sikre, at advarselsklæderne kan vedligeholdes, det vil sige rengøres tilstrækkeligt, f.eks. efter asfaltarbejde.

4. Brugsanvisning.
Fabrikanten eller leverandøren af advarselsklæder skal - sammen med advarselsklæderne - levere en brugsanvisning på dansk med de nødvendige oplysninger. Det vil bl.a. sige oplysninger om værneegenskaber, tilpasning, brug, vedligeholdelse, rengøring og opbevaring. Se i øvrigt retningslinjer i DS/EN 340 om generelle krav til beskyttelsesklæder. Arbejdsgiveren skal sikre sig, at værneegenskaberne bevares i hele værnemidlets funktionsperiode. Det kan bl.a. ske ved at følge brugsanvisningens retningslinjer.

5. Beskyttelse.
Advarselsklæder yder ingen form for beskyttelse i en situation, hvor der sker en påkørsel. Hele værne-funktionen ligger i, at personen med advarselsklæderne bliver mere synlig og synlig på længere afstand.
Det vil sige, at føreren af et køretøj har længere tid at reagere på. Der skal derfor i videst muligt omfang ydes kollektiv beskyttelse, f.eks. i form af afmærkninger, jf. vejreglerne, hastighedssænkende foranstaltninger eller afspærring af trafik fra området. Arbejdstilsynet gør opmærksom på, at vejmyndighederne, jernbanemyndighederne mv., også stiller krav af hensyn til færdselssikkerheden.

Jens Jensen

Læs også branchearbejdsmiljørådenes vejledninger mv.: Branchearbejdsmiljørådenes vejledninger kan findes på www.bar-web.dk

Andre EN-normer indenfor beklædning.

Anvendelsesområder:
Beskyttelsesbeklædning kunne tidligere betegnes som "den blå kedeldragt", en betegnelse der i dag anses for at være en utidssvarende og mindre egnet del af sikkerhedsbeklædningen. Arbejdsmiljøhensyn og specielt de internationale direktiver for beskyttelse af mennesket på arbejdspladsen, har ændret ved denne kendsgerning. De mange nye materialer, forarbejdnings- og designspecifikationer har skabt et bredt udbud at beskyttelsesbeklædning som er svært at overskue. Det optimale valg af beskyttelsesbeklædning er derfor blevet til udfordring for brugere og indkøbere at beskyttelses- og sikkerhedsbeklædning. For at forklare reglerne og de mest gængse anvendelsesområder for brug af beskyttelsesbeklædning opdeles regelsættet efter risikogrupper. Det har vi her søgt at illustrere med nedenstående tabel:

Beskyttelse mod:	Beskrives i følgende normer:
Generelle krav	EN 340
Beklædning til beskyttelse mod kulde	EN 342
Beklædning til beskyttelse mod regn og dårligt vejr	EN 343
Kemikalier	EN 368, EN 369, EN 465 - 466 - 467 - 468, EN 946
Motorsave	EN 381-5/11
Beklædning til brug ved svejsning og tilsvarende processer.	EN 470-1/2
Beskyttelse mod varme. Beklædning til arbejdere udsat for ild og varme	EN 531, EN 533, EN 366, EN 367, EN 373
Lysbuetest	ENV50354
Statisk opladning	EN 1149-1/2
Trafik dag/nat - synlighed	EN 471
Beskyttelsesbeklædning mod kemikalier. Bestemmelse af væskegennemtrægning (penetration) gennem materialer.	EN368
Beskyttelsesbeklædning mod flydende kemikalier. Krav til materialer til type 4-dragter samt krav til type 4-dragter.	EN465
Beskyttelsesbeklædning mod flydende kemikalier (aerosoler inklusive). Krav til materialer til ty-pe 3-dragter samt krav til type 3-dragter.	EN466
Beskyttelsesbeklædning mod flydende kemikalier. Ydelseskrav til beklædningsgenstande, som beskytter dele af kroppen.	EN467
Beskyttelsesbeklædning mod flydende kemikalier. Prøvning af dragters vandtæthed (påsprøjtningsmetode).	EN468

Når arbejdstøj er et personligt værnemiddel
Beklædning mod støv og kemikalier. Beklædning til beskyttelse mod støv og kemikalier er godkendt efter EN340. Godkendelsen er opdelt i 6 klasser:
Klasse 1:	Gastæt - også i sømme og lynlås.
Klasse 2:	Gastæt med tilført lufttryk (positivt overtryk)
Klasse 3:	Væsketæt - også i sømme - højtryk
Klasse 4:	Væsketæt - også i sømme - sprøjt & stænk
Klasse 5:	Støvpartikler - syede sømme
Klasse 6:	Væskestænk - syede sømme

EN 471 Synlighedsbeklædning.
Synlighedsbeklædning er opdelt i tre klasser, der afhænger af arealet af det fluorescerende stof og reflekser på tøjet hvor klasse 3 er det højeste niveau.

EN 471 Klasse 3	EN 471 Klasse 2
Advarselsklæder skal være CE-mærkede og dermed opfylde relevante krav i bekendtgørelsen om sikkerhedskrav mv. til personlige værnemidler. Kravet om synlighed anses for opfyldt, hvis advarselsklæderne er afprøvede samt klassificerede og godkendte i forhold til standarden DS/EN 471. Standarden specificerer kravene til tydeligt synlige advarselsklæder.

Klasse 3:	Fluorescerende stof minimum	0,80 m²
Klasse 3:	Refleks minimum	0,20 m²
Klasse 2:	Fluorescerende stof minimum	0,50 m²
Klasse 2:	Refleks minimum	0,13 m²
Klasse 1:	Fluorescerende stof minimum	0,14 m²
Klasse 1:	Refleks minimum	0,10 m²

* Klasse 1-advarselsklæder
- kan enten bestå af 0,14 m² bæremateriale og 0,10 m² retroreflekterende materiale, eller det kan bestå af 0,20 m² materiale med kombineret en advarselsfunktion.

Sikkerhedsskiltning.
Piktogrammer beskriver mærkningen i en entydig for i beskyttelsesbeklædningen. Der kan være flere beskyttelsesklasser indenfor den enkelte europæiske norm. Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsområder, hvor beskyttelsesbeklædning skal bruges, afmærkes med skiltning. Skiltet er blåt med hvidt symbol og kan være forsynet med et supplerende skilt, som angiver typen af beskyttelsesbeklædning.

Brugsvejledning / Brugsbegrænsninger:
Anvendelsen af beskyttelsesbeklædningen skal foregå efter de anvisninger som beskrives i brugsanvisningen, samt eventuelle myndighedskrav indenfor arbejdsområdet. I beskyttelsesbeklædningen er der vedlagt en brugsanvisning på dansk, som skal følges for at opretholde beskyttelsesfunktionen. Denne vejledning skal beskrive begrænsninger for anvendelse, give renholdelsesvejledning samt beskrive beklædningens størrelse m.v..

Ansvarsfordeling:
I forbindelse med ikrafttrædelsen af de europæiske direktiver indenfor arbejderbeskyttelse, slås det fast, at det er arbejdsgiverens pligt og ansvar at beskytte arbejdstageren optimalt, både kollektivt og personligt. Arbejdstageren har dog pligt og ansvar til at anvende de optimale (udleverede) personlige værne-midler i arbejdssituationen. Det er vigtigt at de potentielle risici defineres nøje, for at leverandøren kan finde frem til den optimale løsning. Dette kan f.eks. gøres ved hjælp af arbejdsplads-vurdering med tilhørende risikovurdering.

De Europæiske standarder – hvad betyder de?
På baggrund af brugernes synlighed i job og trafik, er der et voksende ønske, og behov for, at stille nye krav og udvikle nye standarder for refleksmaterialer.

Her følger en forenklet oversigt over industriens eksisterende retningslinier:

EN471 – professionel arbejdsbeklædning.
En standard for beklædning med høj synlighed til det professionelle marked, der klassificerer minimumskravene til mængden af refleksmateriale og det fluorescerende materiale og, som er nødvendigt for medarbejderes synlighed, ud fra risikoniveauet, i deres arbejdsmiljø.

EN1150 – ikke-professionel arbejdsbeklædning.
En standard for beklædning med høj synlighed til ikke-professionel brug, der angiver retningsliner for minimumsbrug, baseret på refleksmaterialernes egenskaber og en persons højde.

EN13356 – tilbehør.
En standard for tilbehør som kan være refleksbrikker, refleksstickers, refleksbånd, Slap-Wrap, m.m. til ikke-professionel brug, der angiver retningslinier for minimumskravene til refleksmaterialet, som anvendes.

Se et eksempel på praktisk anvendelse af regelsættet - og Banedanmarks krav til brugen. Klik her

- en serviceside fra Dansk Erhvervsbeklædning.

Kontakt os på telefon +45 64713608* eller via e-mail
info@danskerhvervsbeklaedning.dk

https://www.facebook.com/www.5610.eu/

https://issuu.com/www.5610.eu