www.EN471.dk

Kik også ind i vor
www.web-butik.info
-
klik her.
Mærkning og klassificering af
advarselstøj - hvad beror det på og hvilken klasse skal der bruges, hvor?
Advarselsklæder
- Klasse 1 - 2 - 3.
At-vejledning D.5.3
September 2002
At-vejledning 2.10.2-2
Februar 2015 |
Klik her for at se originalversionen:

|

www.bar-web.dk |
Vejledning om brug af tydeligt
synlige advarselsklæder.
Formålet med at bruge reflekstøj er at beskytte den ansatte
mod påkørsel ved at synliggøre vedkommende på lang afstand.
Reflekstøjet yder ikke i sig selv nogen beskyttelse, hvis
den ansatte bliver påkørt, men tjener alene det formål at
give føreren af et køretøj længere tid til at reagere for at
undgå påkørsel.
Reflekstøj må således ikke erstatte
kollektive sikkerhedsforanstaltninger som fx afmærkning af
vejen, hastighedssænkende foranstaltninger og afspærring af
trafikken, som arbejdsgiveren skal etablere for at sikre de
ansatte mod påkørsel.
De vigtigste regler.
Arbejdsgiveren skal stille reflekstøj til rådighed for
ansatte, der udfører arbejde i trafikken som fx vejarbejde,
redningsarbejde, tilsynsarbejde, aflæsning af gods og
afhentning af dag-renovation, hvis arbejdssituationen
kræver, at de ansatte tydeligt kan ses under arbejdet, hvad
enten dette foregår om dagen eller om natten.
Arbejdsgiveren skal instruere de ansatte
om, hvornår og hvordan de skal bruge reflekstøj.
Arbejdsgiveren skal endvidere sørge for –
og føre tilsyn med – at de ansatte bruger reflekstøjet i al
den tid, der arbejdes udenfor køretøj eller afmærket område.
Reflekstøj.
Reflekstøj er et personligt værnemiddel, der er lavet af et
stærkt farvet materiale i fluorescerende gul, orange eller
rød, samt af et materiale, som reflekterer lys fra fx
billygter.
Reflekstøj er inddelt i tre klasser
afhængigt af, hvor meget farvet materiale og
refleksmateriale tøjet er lavet af. Klasse 1-reflekstøj har
den laveste synlighed, og klasse 3-reflekstøj har den
højeste synlighed.
Fælles krav til de tre klasser af reflekstøj er:
• At tøjet er synligt både om dagen og om natten.
• At tøjet er synligt fra alle sider.
• At reflekserne er placeret på tøjet på en sådan måde, at
de fremhæver personens omrids, så føreren af et køretøj
umiddelbart registrerer, at der står et menneske og ikke fx
et vejskilt.
Klasse 3-reflekstøj skal dække overkroppen
og desuden have ærmer og/eller lange bukser med refleksbånd.
|
Figur 1: Eksempel på
klasse 1-reflekstøj. |
Figur 2: Eksempel på
klasse 2-reflekstøj. |
Figur 3: Eksempel på
klasse 3-reflekstøj. |
Reflekstøj skal være CE-mærket
og dermed opfylde reglerne om indretning af personlige
værnemidler. Kravene om synlighed anses for at være
opfyldte, hvis tøjet er afprøvet og klassificeret efter
standarden DS/EN ISO 20471.
Reflekstøj, der er
produceret efter den
tidligere standard,
DS/EN 471, må stadig bruges.
Man skal dog være opmærksom
på, at det kan være
vanskeligt at opnå den
korrekte beskyttelse ved at
kombinere reflekstøj fra de
to standarder. Reflekstøj,
der er produceret efter
standarderne, er mærket med
et piktogram samt med
oplysninger om tøjets klasse
og det antal gange, man kan
vaske det uden, at
refleksvirkningen aftager. |
|
Reflekstøj leveres med en brugsanvisning på dansk,
der bl.a. oplyser om begrænsninger i brugen, samt om,
hvordan tøjet skal vedligeholdes, rengøres og opbevares.
Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte følger
brugsanvisningen.
Valg af reflekstøj
Valg af korrekt reflekstøj afhænger af en samlet
risikovurdering. Første skridt er at vurdere den omgivende
trafiks hastighed: Jo hurtigere trafikken kører, desto
højere klasse af reflekstøj. Derefter vurderes de
forværrende faktorer i den konkrete situation for at afgøre,
om den valgte klasse er tilstrækkelig, eller om en højere
klasse er nødvendig. Endelig vurderes, om der er andre
forhold, der skal tages højde for ved valg af reflekstøj.
Vejledningen informerer om:
Hvad er tydeligt synligt
advarselstøj.
Hvilken klasse advarselsklæder der skal bruges i hvilke
situationer.
Vejledningen omfatter arbejdsmiljølovgivningens retningslinjer i forhold til brug
af advarselsklæder.
I øvrigt henvises til Vejdirektoratets
vejregler,
som indeholder selvstændige bestemmelser om brug
af advarselsklæder ved vejarbejde
i relation til
trafiksikkerhed.
Tydeligt synlige advarselsklæder er et personligt værnemiddel,
der visuelt signalerer brugerens
tilstedeværelse.
Beklædningen
består dels af stærkt farvet bæremateriale i farverne
fluorescerende gul,
orangerød og rød, der er tydeligt
synlige i dagslys, dels af materiale, som reflekterer lys, f.eks.
fra billygter.
Herefter omtalt som advarselsklæder.
1. Mærkning og klassificering
Advarselsklæder skal være CE-mærkede og dermed opfylde
relevante krav i bekendtgørelsen om
sikkerhedskrav mv. til
personlige værnemidler. Kravet om synlighed anses for
opfyldt, hvis
advarselsklæderne er afprøvede samt
klassificerede og godkendte i forhold til standarden DS/EN
471.
Standarden specificerer kravene til tydeligt synlige
advarselsklæder.
Advarselsklæder er opdelt i tre klasser på baggrund af deres
minimumsareal af synligt bæremateriale
og retroreflekterende
materiale.
|
|
Klasse
3 advarselsklæder |
Klasse
2 advarselsklæder |
Klasse
1 advarselsklæder |
Bæremateriale |
0,8
m2 |
0,50
m2 |
0,14
m2 |
Retroreflekterende
materiale |
0,2
m2 |
0,13
m2 |
0,10
m2 |
Materiale
med kombineret advarselsfunktion |
|
|
Eller*
0,20 m2 |
Definition af personligt sikkerhedsudstyr og anvendelsesområde: |
* Klasse 1-advarselsklæder kan enten bestå af 0,14 m2
bæremateriale og 0,10 m2 retroreflekterende
materiale, eller det kan bestå af 0,20 m2
materiale med kombineret advarselsfunktion.
|
Eksempel på advarselsklæder.
2. Brug
Arbejdsgiveren skal, i henhold til bekendtgørelse om brug af
personlige værnemidler,
sørge for at
stille advarselsklæder
til rådighed, når arbejdssituationen efter en konkret
risikovurdering,
f.eks. en
arbejdspladsvurdering, kræver, at den
ansatte tydeligt kan ses under arbejdet.
Arbejdsgiveren skal
også sørge for, at advarselsklæderne bruges fra arbejdets
begyndelse
og under hele arbejdsforløbet.
Advarselsklæder er et personligt værnemiddel.
Advarselsklæder
skal derfor kun betragtes som en
nødforanstaltning, der bruges,
når det ikke er muligt på anden måde, fx ved planlægning
eller tekniske
foranstaltninger, at beskytte de ansatte mod påkørsel.
Afmærkning af arbejdsområder,
jf.
Vejdirektoratets
vejregler, kan reducere behovet for advarselsklæder.
I det følgende gives eksempler på, hvor Arbejdstilsynet vil
kræve,
at man bruger de forskellige klasser
advarselsklæder.
Det er altid muligt at bruge en højere klasse, når der som
minimum kræves klasse 2 og 1. |
 |
2.1. Klasse 3-advarselsklæder.
Arbejdstilsynet stiller krav om, at man bruger klasse
3-advarselsklæder i følgende situationer:
Ved vejarbejde, hvor man i
forbindelse med arbejdet kommer uden for det afmærkede
område.
Ved andet arbejde på veje
uden afmærkning eller fysisk adskillelse til den kørende
trafik,
og hvor der
kommer kørende trafik med almindelige
kørehastigheder.
Ved arbejde på havneområder
på steder med kørende trafik (motorkøretøjer,
motorredskaber mv.).
Ved arbejde i vej- og eller
jernbanetunneler, hvor man i forbindelse med arbejdet
kommer uden for de
opsatte afspærringer, også selv om
der kun forekommer arbejds-kørsel.
Ved arbejde på - eller i nærheden
af - jernbanespor i brug, hvor der ikke er en effektiv
fysisk
adskillelse til sporet.
Det tilrådes, at man anskaffer
klasse 3-advarselsklæder, hvis behovet varierer,
eller man er i tvivl om klassen.
Klasse 3-advarselsklæder kan godt bestå af to stykker klasse
2-advarsels-klæder,
fx bukser samt jakke eller vest, der bruges sammen.
2.2. Klasse 2-advarselsklæder.
Arbejdstilsynet stiller krav om, at man bruger klasse
2-advarselsklæder i følgende situationer:
Når tilsynsførende overvåger
arbejde, der kræver brug af klasse 3-advarselsklæder.
Ved vejarbejde, hvor der
arbejdes inden for et afmærket område, men hvor risikoen
for påkørsel ikke
helt kan udelukkes.
Ved andre former for arbejde
end vejarbejde på områder uden effektiv adskillelse til
den kørende
trafik,
og hvor man med effektive
foranstaltninger har sikret,
at den kørende trafik
(motorkøretøjer,
motorredskaber mv.)
nedsætter kørehastigheden
til en sikkerhedsmæssigt forsvarlig hastighed.
2.3. Klasse 1-advarselsklæder.
Arbejdstilsynet kræver, at man bruger klasse 1-advarselsklæder
i følgende situationer:
Når besøgende under
ledsagelse færdes i områder, hvor der kræves klasse 2-
eller klasse
3-advarselsklæder ved arbejde i området.
Når ansatte, fx
renovationsarbejdere, udfører arbejde langs kørevej,
hvor de kun kommer ud på
kørebanen tæt på renovationsbil e.l. køretøj tydeligt afmærket
i henhold
til færdselslovens bestemmelser.
Man skal bruge
advarselsklæder af højere klasse, hvis betingelserne
ikke er opfyldt.
2.4. Situationer uden krav.
Arbejdstilsynet kræver ikke, at man bruger advarselsklæder i
følgende situationer:
Ved færdsel på / krydsning
af interne færdselsveje,
hvor der som minimum er
orienteringsbelysning,
eventuelt fodgænger-felter og
hastighedsbegrænsning.
Når normale færdselsregler
kan følges, og personen ikke har arbejds-opgaver på kørevejen, fx: - Færdsel til/fra parkeringsarealer, kontor, kantine,
velfærdsrum til/fra arbejds-plads - Færdsel i veloplyste arbejds- og lagerlokaler
og på
arbejdsarealer med ringe trafik
(fx. truck- og krankørsel) - Ansatte, der må krydse en vej for at komme på
kunde- eller klientbesøg.
3. Anskaffelse af advarselsklæder.
Virksomheden skal, inden den anskaffer tydeligt synlige
advarselsklæder:
Undersøge, om faren for påkørsel
kan reduceres eller fjernes på anden måde,
f.eks. ved
vejarbejde
sikre sig, at vejreglerne er fulgt.
I sin arbejdspladsvurdering
have kortlagt, om der også er andre farer,
som
advarselsklæderne
skal beskytte mod, fx ild, gnister,
kulde og skæreskader.
I disse tilfælde skal advarselsklæderne
også yde den nødvendige beskyttelse.
Overveje en hensigtsmæssig
placering af refleksmaterialet i forhold til lyskeglerne
fra de
forbikørende køretøjer.
F.eks. vil det normalt være
hensigtsmæssigt at have refleksbånd på den
nederste del
af buksebenene,
men hvis området hurtigt bliver snavset,
fx ved asfaltarbejde, eller er skjult,
f.eks. i gummistøvler,
vil en anden placering være mere hensigtsmæssig.
Sikre, at tøjet passer til
brugerne. Det kan man gøre ved at have flere forskellige
mulige design, f.eks. valg mellem heldragt og todelt dragt. Sikre, at tøjet
passer til arbejdssituationen.
Det anbefales, at
advarselsklæderne afprøves i de
aktuelle
arbejdssituationer i forhold til komfort
og bevægelsesfrihed.
Sikre, at advarselsklæderne
kan vedligeholdes, det vil sige rengøres tilstrækkeligt,
f.eks. efter asfaltarbejde.
4. Brugsanvisning.
Fabrikanten eller leverandøren af advarselsklæder skal -
sammen med advarselsklæderne -
levere en
brugsanvisning på
dansk med de nødvendige oplysninger.
Det vil bl.a. sige
oplysninger om
værneegenskaber, tilpasning, brug,
vedligeholdelse, rengøring og opbevaring.
Se i øvrigt retningslinjer i
DS/EN 340 om generelle
krav til beskyttelsesklæder.
Arbejdsgiveren skal sikre sig, at værneegenskaberne bevares i
hele værnemidlets funktionsperiode.
Det kan bl.a. ske ved at
følge brugsanvisningens retningslinjer.
5. Beskyttelse.
Advarselsklæder yder ingen form for beskyttelse i en
situation, hvor der sker en påkørsel.
Hele værne-funktionen
ligger i, at personen med advarselsklæderne bliver mere
synlig og
synlig på
længere afstand.
Det vil sige, at føreren
af et køretøj har længere tid at reagere på.
Der skal
derfor i
videst muligt omfang ydes kollektiv beskyttelse, f.eks. i
form af afmærkninger,
jf. vejreglerne,
hastighedssænkende
foranstaltninger eller afspærring af trafik fra området.
Arbejdstilsynet gør opmærksom på, at vejmyndighederne,
jernbanemyndighederne mv.,
også stiller krav
af hensyn til færdselssikkerheden.
Jens Jensen
|
|
Læs også branchearbejdsmiljørådenes vejledninger mv.:
Branchearbejdsmiljørådenes vejledninger kan findes på
www.bar-web.dk
|
Andre EN-normer indenfor beklædning.
Anvendelsesområder:
Beskyttelsesbeklædning kunne tidligere betegnes som "den blå
kedeldragt",
en betegnelse der i dag
anses for at være en utidssvarende
og mindre egnet del af sikkerhedsbeklædningen.
Arbejdsmiljøhensyn og specielt de internationale direktiver for
beskyttelse af mennesket på arbejdspladsen,
har ændret ved denne
kendsgerning.
De mange nye materialer, forarbejdnings- og designspecifikationer
har
skabt et bredt udbud at beskyttelsesbeklædning som er svært at
overskue.
Det optimale valg af beskyttelsesbeklædning er derfor blevet til
udfordring for brugere og indkøbere
at
beskyttelses- og sikkerhedsbeklædning.
For at forklare reglerne og de mest
gængse anvendelsesområder for brug af beskyttelsesbeklædning
opdeles
regelsættet efter risikogrupper.
Det har vi her søgt at illustrere med nedenstående tabel:
|
Beskyttelse
mod:
|
Beskrives i
følgende normer:
|
Generelle krav |
EN 340 |
Beklædning til beskyttelse mod kulde |
EN
342 |
Beklædning til beskyttelse mod regn
og dårligt vejr |
EN
343 |
Kemikalier |
EN
368, EN 369, EN 465 - 466 - 467 - 468, EN 946 |
Motorsave |
EN
381-5/11 |
Beklædning til brug ved svejsning og tilsvarende processer. |
EN
470-1/2 |
Beskyttelse mod varme.
Beklædning til arbejdere udsat for ild
og varme |
EN
531, EN 533, EN 366, EN 367, EN 373 |
Lysbuetest |
ENV50354 |
Statisk
opladning |
EN
1149-1/2 |
Trafik
dag/nat - synlighed |
EN
471 |
Beskyttelsesbeklædning mod
kemikalier.
Bestemmelse af væskegennemtrægning (penetration) gennem
materialer. |
EN368 |
Beskyttelsesbeklædning mod flydende
kemikalier. Krav til materialer til type 4-dragter samt krav til
type 4-dragter. |
EN465 |
Beskyttelsesbeklædning mod flydende
kemikalier (aerosoler inklusive). Krav til materialer til ty-pe
3-dragter samt krav til type 3-dragter. |
EN466 |
Beskyttelsesbeklædning mod flydende
kemikalier. Ydelseskrav til beklædningsgenstande, som beskytter
dele af kroppen. |
EN467 |
Beskyttelsesbeklædning mod flydende
kemikalier. Prøvning af dragters vandtæthed
(påsprøjtningsmetode). |
EN468 |
|
Når arbejdstøj er et personligt værnemiddel
|
Beklædning mod støv og kemikalier.
Beklædning til
beskyttelse mod støv og kemikalier er godkendt efter EN340.
Godkendelsen er opdelt i 6 klasser:
|
Klasse 1:
 |
Gastæt - også i sømme og lynlås.
|
Klasse 2:
 |
Gastæt med tilført lufttryk
(positivt overtryk) |
Klasse 3:
 |
Væsketæt - også i sømme - højtryk
|
Klasse 4:
 |
Væsketæt - også i sømme - sprøjt &
stænk |
Klasse 5:
 |
Støvpartikler - syede sømme |
Klasse 6:
 |
Væskestænk - syede sømme |
|
EN 471 Synlighedsbeklædning.
Synlighedsbeklædning er opdelt i tre
klasser, der afhænger af arealet af det fluorescerende stof
og
reflekser på tøjet hvor klasse 3 er det højeste niveau.
|

EN 471
Klasse 3 |

EN 471
Klasse 2
|
Advarselsklæder skal være CE-mærkede og
dermed opfylde relevante krav i bekendtgørelsen om
sikkerhedskrav mv. til personlige værnemidler. Kravet om synlighed anses
for opfyldt, hvis
advarselsklæderne er afprøvede samt klassificerede og godkendte i
forhold til standarden DS/EN 471.
Standarden specificerer kravene til
tydeligt synlige advarselsklæder. |
|
Klasse
3: |
Fluorescerende
stof minimum |
0,80
m² |
Refleks
minimum |
0,20
m² |
Klasse
2: |
Fluorescerende
stof minimum |
0,50
m² |
Refleks
minimum |
0,13
m² |
Klasse
1: |
Fluorescerende
stof minimum |
0,14
m² |
Refleks
minimum |
0,10
m² |
|
* Klasse 1-advarselsklæder
-
kan enten
bestå af 0,14 m2 bæremateriale og 0,10 m2
retroreflekterende materiale, eller det kan bestå af 0,20 m2
materiale med kombineret en advarselsfunktion.
Sikkerhedsskiltning.
Piktogrammer beskriver mærkningen i en entydig for i beskyttelsesbeklædningen.
Der kan være flere beskyttelsesklasser indenfor den enkelte europæiske
norm.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsområder, hvor
beskyttelsesbeklædning skal bruges,
afmærkes med skiltning. Skiltet er blåt med hvidt symbol og kan være forsynet med et supplerende
skilt,
som angiver typen af beskyttelsesbeklædning.
|
|
Brugsvejledning / Brugsbegrænsninger:
Anvendelsen af beskyttelsesbeklædningen
skal foregå efter de anvisninger som beskrives i
brugsanvisningen, samt
eventuelle myndighedskrav indenfor arbejdsområdet.
I beskyttelsesbeklædningen er der
vedlagt en brugsanvisning på dansk, som skal følges for at
opretholde
beskyttelsesfunktionen. Denne vejledning skal beskrive begrænsninger
for anvendelse,
give renholdelsesvejledning samt beskrive beklædningens
størrelse m.v..
Ansvarsfordeling:
I forbindelse med ikrafttrædelsen af de
europæiske direktiver indenfor arbejderbeskyttelse, slås det fast,
at
det er arbejdsgiverens pligt og ansvar at beskytte arbejdstageren
optimalt, både kollektivt og personligt.
Arbejdstageren har dog pligt og ansvar
til at anvende de optimale (udleverede) personlige værne-midler
i
arbejdssituationen. Det er vigtigt at de potentielle risici defineres nøje,
for at leverandøren kan finde
frem til den optimale løsning.
Dette kan
f.eks. gøres ved hjælp af arbejdsplads-vurdering med tilhørende
risikovurdering.
De Europæiske standarder – hvad
betyder de?
På baggrund af brugernes
synlighed
i job og trafik, er der et voksende ønske, og behov for,
at stille nye
krav og udvikle nye standarder for refleksmaterialer.
Her følger en forenklet oversigt over
industriens eksisterende retningslinier:
EN471 – professionel arbejdsbeklædning.
En standard for beklædning med høj synlighed til det
professionelle marked, der klassificerer
minimumskravene til mængden af
refleksmateriale og det fluorescerende materiale og, som er
nødvendigt
for medarbejderes synlighed, ud fra risikoniveauet, i deres arbejdsmiljø.
|
 |
EN1150 – ikke-professionel
arbejdsbeklædning.
En standard for beklædning med høj synlighed til ikke-professionel
brug, der angiver retningsliner for minimumsbrug, baseret på
refleksmaterialernes egenskaber og en persons højde.
EN13356 – tilbehør.
En standard for tilbehør som kan være
refleksbrikker,
refleksstickers, refleksbånd, Slap-Wrap, m.m.
til ikke-professionel
brug, der angiver
retningslinier for minimumskravene til
refleksmaterialet, som anvendes.
|

|
Se et eksempel på praktisk anvendelse af
regelsættet - og Banedanmarks krav til brugen.
Klik her |

  
- en serviceside
fra Dansk Erhvervsbeklædning.
Kontakt os på
telefon +45 64713608*
eller via e-mail
info@danskerhvervsbeklaedning.dk

https://www.facebook.com/www.5610.eu/
https://issuu.com/www.5610.eu
|