Se Introduktionsfilmen - klik her

Hent PDF-filen om emnet her

Skærme med touch til inde- og udendørs brug.

Industrielle monitorer.
Normalt forbinder man en computerskærm med et skrivebord i et pænt og roligt kontor med en fornuftigt temperatur, men disse monitorer til industrien svarer til en firhjulstrækker i forhold til en lille familiebil. De skal bruges under ekstreme forhold i industrien, hvor de skal kunne tåle varme, kulde, fugt, støv og vibrationer. Det sætter høje krav til de enkelte dele for at sikre høj driftsikkerhed og stabilitet.

Den projicerede kapacitive touch-teknologi har derimod ingen 'bevægelige' dele.
Det eneste mellem LCD-displayet og brugeren er ITO-laget og glasset. Hardwaren til føling af den projicerede kapacitans består af glastoplaget fulgt af en array af x-sensorer, et isolerende lag og derefter en array af y-sensorer på glassubstratet. Visse leverandører kan fremstille en enkeltlagssensor med både x- og y-sensorer på et enkelt ITO-lag med mikroskopiske broer, hvor lagene krydser hinanden.

Glasoverfladen giver brugeren en solid fornemmelse på hele skærmen, og forbrugerne foretrækker det rene design, som glas gør muligt, ligesom glas sikrer et godt kapacitivt signal til måling af berøringen.

Glas – klart er smart.
Ud over de åbenlyse 'klare' fordele ved glasset er er glas en overlegen teknologi til Touch-funktionen på grund af glassets elektriske egenskaber. Hvad de færreste forbrugere nok ved, er, at touchskærmen måler en ladning fra brugerens finger. Det er nemlig ændringerne i kapacitansen, som brugeren inducerer, der gør touchscreen'en i stand til at registrere berøringen.

Glas har altid været kendt om en isolator - eller et dielektrikum – og glas har i i forskellige applikationer været brugt til at afbryde et strømflow, men når glas bruges i et kapacitivt kredsløb, så har materialet en række åbenlyse fordele. Overordnet er kondensator-kredsløbet opbygget med parallelle plader af to ledende lag med en mellemliggende isolator.

ITOlaget er en leder og brugerens krop er en leder, mens glassets er en isolator. Når brugeren rører ved skærmen, bliver brugeren en del af kondensatoren. Touchscreen-controlleren måler ændringen i kapacitansen både med hensyn til værdi og placering af berøringen. Systemkapacitansen er proportional med arealet af en af pladerne og omvendt proportional med afstanden mellem pladerne. Forholdet beskrives som C = ε x A/d, hvor ε er den dielektriske konstant af det isolerende materiale.

Både glas og acryl bruges i dag.
Glas har betydelige sensormæssige fordele i sammenligning med kunststoffer. Glas har en dielektrisk konstant på 6, medens plexiglas er nede på 3 (og luft 1). Glas vil med den samme tykkelse give den dobbelte signalstyrke i forhold til acryl, og et stærkere signal giver højre præcision og højere tolerance over for LCD-støj.

Glas har samtidig flere andre fordele.
Det er mindre ridsefølsomt og en mere jævn overflade til pålægning af ITO-laget, ligesom glas kan opvarmes til meget høje temperaturer, så ITO-laget kan pålægges meget ensartet. Den høje temperatur fjerner også det gullige skær i ITO-laget, som ved opvarmning bliver glasklart. Men ud over de fysiske forskelle mellem de forskellige touchscreen-teknologier, så har den kapacitive touch-teknologi også medført en bølge af innovation inden for software til touch-styring.

Innovation i brugeroplevelsen – gestikken.
Den nok mest betydningsfulde ændring i brugeroplevelsen er gestikken, som har ændret brugen af touchscreens fra menustyring med ikonbaserede displays og brug af penne til en fingerstyring med præcision ned til 0,5mm nøjagtighed for fingerspidsens placering. Med så høj præcision behøver man ikke længere pennen, og man kan derfor indføre helt nye interface-teknikker.

Innovation på vej – nye´touchscreen-funktioner.
Det er ikke så længe siden, at Windows 7 kom på markedet med endnu mere gestik 'indbygget' i operativsystemet. Windows Mobile 7 følger tæt efter. Man regner med, at flere pc-producenter vil bruge touchscreen- funktionerne i Windows 7, og selv om touch-screen pc-produkter ikke er vildt populære, så er der jo ikke er blevet fremstillet mange brugervenlige touchscreen-laptops, ligesom software touch-applikationerne har været få. Sony er dog ude med en Vai-o-notebook med touchscreen, ligesom Hewlett-Packard og Asus også har taget teknologien til sig.

Med en løbende forøgelse af software-mulighederne for touch-software, vil forbrugerne også kræve andre avancerede funktioner. Man må forvente hastige forbedringer for de kapacitive touchfunktioner som vandafvisning, brug af en passiv pen, håndskriftgenkendelse og genkendelse af asiatiske skrifttegn samt nærfeltsregistrering, så et egentlig touch ikke nødvendigvis er påkrævet for visse applikationer. Så selv om verden forbavses over succesen for iPhone og lignende nye touchbaserede konkurrerende produkter, så er der ikke mange brugere, der kender til teknologien bag succesen. Uden fremskridt i touchscreen- teknologien ville dagens succesfulde touch-baserede telefoner blot være en gennemsnitlig god forretning baseret på endnu en resistiv touch-løsning med penstyring. Overgangen fra resistiv til kapacitiv touch-teknologi, gestik og krystalklart, solidt glas har imidlertid åben for en helt måde at opbygge avancerede og letanvendelig brugerinterfaces på, som også vil inspirere mange andre typer af applikationer.