Normer for fodtøj på arbejdspladsen
- med uddrag af AT-meddelelsen omkring fodværn, bl.a. om CE EN 347


www.en345.dk

Kik også ind i vor www.web-butik.info

Kik også ind i vor www.web-butik.info - klik her.

Normer for fodtøj på arbejdspladsen - med uddrag af AT-meddelelse omkring fodværn, bl.a.  CE EN 347
 
Fodtøj EN-normer. På fod med sikkerheden...
Fødderne er vores vigtigste transportmiddel. Det er dem der skal bære os rundt døgnets 24 timer. Derfor er det vigtigt, at vi passer på dem.
Hvorfor værnefodtøj? Værnefodtøj med beskyttelseståhætte skal bruges, hvor der er risiko for klem--ning,
eller hvor der er risiko for fodskade fra faldende genstande, f.eks. hvor der håndteres eller arbejdes med tunge og uhåndterlige genstande, dvs. over 16 - 20 kg. Jo mere skarpkantet og hård genstanden er, jo større er risikoen for skader - derfor lavere vægt. Værnefodtøj med værnesål bruges, hvor der er risiko for at træde spidse eller skarpe emner, f.eks. søm og glasskår, op i foden gennem en almindelig sål.

Kombination af beskyttelseståhætte og værnesål vil normalt være nødvendigt i bygge- og anlægsbran-chen. Ved valg af værnefodtøj skal der tages hensyn til, at fodtøjet har de rette værneegenskaber. Her-udover skal fodtøjet vælges ud fra de forhold, der i øvrigt arbejdes under, f.eks. temperatur, fugtighed, „underlagets“ beskaffenhed (ujævnt, hårdt, glat mv.), gående eller stående arbejde. Det betyder eksem-pelvis, at det er bedre at bruge fodtøj med en sål, der absorberer „stød“ samt at bruge fodtøj, som sidder ordentlig fast, hvis man arbejder på ujævnt underlag, f.eks. på byggepladser o.l..
Værnefodtøj skal desuden være tilpasset den enkelte bruger og dennes behov. Det skal sidde fast og have en god pasform. Dette er særligt vigtigt for værnefodtøj med stålnæser, som ikke kan forme sig efter foden.
Sålen skal sikre et godt fodfæste. Ved arbejde på stiger, trapper, armering o.l. underlag eller ved ar-bejde, hvor man går meget, bør der bruges værnefodtøj med en smidig sål og separat hæl. Ved arbejde i kulde kan der være behov for isolerende egenskaber. Dette gælder f.eks. brug af fodtøj med stålnæser.
Hvad er værnefodtøj? Faren i hverdagens brug at fodtøj, lurer flere steder. Ovenfra, nedenfra, glatte gulve, varme miljøer, statisk elektricitet o.s.v.. Derfor er værnefodtøj langt mere end fodtøj med stål i næ-sen. Stålmellemsål, såler med godt fodfæste, varmebestandige og antistatiske såler er blot nogle af de krav der kan stilles til tidens værnefodtøj. Hvor skal fodværn benyttes?

Ifølge Arbejdstilsynets AT-bekendtgørelse nr. 746 af 28. august 1992, skal værnefodtøj bruges: "Hvis ar-bejdet ikke på anden made kan planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæs-sigt fuldt forsvarligt, må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre, såfremt der anvendes personlige  vær-nemidler".
Hvor sikkert er værnefodtøj? Alt værnefodtøj skal være fremstillet i overensstemmelse med EU direk-tivet 89/686/EEC, og leve op til de krav der er opstillet i EN 345: 1992
Hvordan kan jeg se det? Emballage samt fodtøj skal være mærket med CE. Derudover skal fodtøjet være mærket tydeligt og varigt med følgende oplysninger:
 
" Størrelse 
" Producentens varemærke eller anden identifikation. 
" Producentens typebetegnelse. 
" Produktionsdato. 
" Produktionsland. 
" Nummer på aktuel EN-standard (EN 345, EN 346, EN 347). 
" Symbol eller kategoribetegnelse for basiskrav og andre krav. 

Desuden skal der altid være en brugsanvisning på dansk medfølgende værnefodtøjet. Det er vigtigt, at fodtøjet er egnet til det aktuelle arbejdsmiljø, og det giver brugeren den tilstrækkelig beskyttelse. Rengø-ring og vedligeholdelse af fodtøjet med bl.a. imprægnering, skosværte eller læderfedt øger holdbarheden og er med til at øge komforten. Opbevar fodtøjet på et tørt og ventileret sted, og tør ikke eventuelt vådt fodtøj ved varmekilder, da det vil udtørre og svække læderet.

Hvad betyder symboler eller kategoribetegnelser?

EN 345: Klasse S. Yder beskyttelse mod faldende objekter på 200 joule, samt beskyttelse mod sam-menpresning (15000 Newton) SB. For at forenkle mærkningen af fodtøjet og dermed gøre det lettere for brugeren at vælge det rigtige fodtøj med flere egenskaber samlet under betegnelsen: S1, S2, S3.
 
EN 345 S1Sikkerhedsskoen opfylder alle grundkrav efter EN 345, og er der ud over udstyret med flere sikkerhedsrelevante funktioner som f.eks. en energieabsorbering i hælområdet, eller den antistatiske løbesål.
EN 345 S1
Sikkerhedsskoen opfylder alle grundkrav efter EN 345, og kan der ud over være udsty-ret med flere sikkerhedsrelevante funktioner som f.eks. en energieabsorbering i hælom-rådet, eller den antistatiske løbesål.
 
EN 345 S2 Opfylder de samme krav som EN 345 S1, men er der ud over udstyret med et speciel vandafvisende læder, som er specielt egnet til områder hvor der må forventes fugt.  
EN 345 S2
Opfylder de samme krav som EN 345 S1, men er der ud over udstyret med et speciel vandafvisende læder, som er specielt egnet til områder hvor der må forventes fugt.
 
EN 345 S3 Sikkerhedsskoen til byggeriets proffer efter EN 345 S3. Det indbyggede sømværn forhindrer spidse og skarpe genstande i at trænge igennem sålen. Det specielt vand-afvisende læder beskytter mod fugt.  
EN 345 S3
Sikkerhedsskoen til byggeriets professionelle efter EN 345 S3. Det indbyggede søm-værn forhindrer spidse og skarpe genstande i at trænge igennem sålen.
 
Yderligere beskyttelse er defineret med følgende mærkning:
Beskyttelse mod varme 300° HRO S1 = SB - A - E
Sømværn, 1100 Newton P S2 = SB - A - E - WRU
Elektrisk modstand: S3 = SB - A - E - WRU - P
Ledende - max. modstandsevne 100 kOhm. C S4 = Gummifodtøj eller fodtøj af polymert materiale.
Antistatisk - ml. 100 kOhm 1000 Mohm A Antistatiske egenskaber (A). Stødabsorption i hælen (E).
Isolerende mod kulde CI S5 = Som S4. Dog med sømværn og profileret stål.
Isolerende mod varme HI 
Stødabsorption i hælen 20 joule E 
Vandafvisende skaft WRU
EN 346: Klasse P
Fodtøj godkendt under EN 346 har tåkappebeskyttelse, som skal kunne modstå slagprøvning med en energi pa 100 Joule.
Fodtøjet er mærket efter samme regler og med yderligere krav, som fodtøj godkendt under EN 345, dog er S erstattet med P
EN 347: Klasse O
Fodtøj godkendt under EN 347 er uden ståltåkappe.
Fodtøjet er til erhvervsmæssig brug og udformet til beskyttelse af brugeren mod evt. skader, som kan opstå på arbejdspladsen.
Fodtøjet er mærket efter samme regler og med yderligere krav, som fodtøj godkendt under EN 345, dog er S erstattet med 0.


Reference: http://www.d-s.dk/fo_en_norm.html
 

Der ydes i flere brancher tilskud til værnefodtøj - en aftale kan udformes som følger: Virksom-heden yder tilskud til køb af egnet, godkendt værnefodtøj til den ansatte: Hvor arbejdsforholdene kræver det på grund af særlig risiko for fodskader, der kan undgås ved at bruge værnefodtøj. Hvor virksomhe-dens sikkerhedsorganisation anbefaler det. Hvor den enkelte ansatte ønsker det. Det normale tilskud svarer til prisen for almindeligt værnefodtøj i henhold til overenskomsten - her med reference til aftale mellem CO industri og Dansk Industri (bilag 7, stk. 7).
Bekendtgørelser.
Loven er udmøntet i bekendtgørelser, der er bindende for borgerne. Det kan medføre straf, hvis bekendt-gørelserne overtrædes.
At-vejledninger
At-vejledninger beskriver, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger er ik-ke bindende for virksomhederne, sikkerhedsorganisationerne eller andre, men vejledninger bygger på regler (lov og bekendtgørelser), der er bindende. Arbejdstilsynet vil normalt ikke foretage sig noget i de situationer, hvor en virksomhed har fulgt en At-vejledning.

At-meddelelse Nr. 4.09.6 April 1998

Værnefodtøj (Fodværn) - Indholdsfortegnelse:
Brug
Værnefodtøj med tåhætte og værnesål
Andre typer værnefodtøj
Valg og tilpasning
Brugsanvisning og mærkning
Sikkerhedskiltning
Baggrund

 
I følge Arbejdstilsynet oplyses der bl.a. følgende om værnefodtøj og om, hvor det skal bruges. Værne-fodtøj kan være sko, træsko, sandaler, støvler, gummistøvler eller støvletter med en eller flere værnee-genskaber.
Brug. Værnefodtøj skal bruges, hvis arbejdet ikke kan tilrettelægges og udføres forsvarligt ved brug af almindeligt, hensigtsmæssigt fodtøj. Arbejdsgiveren skal afholde udgifterne til anskaffelse, vedligehol-delse og renholdelse af værnefodtøjet, som er dennes ejendom. Der er dog mulighed for, at der mellem vedkommende arbejdsgiverpart og arbejdstagerorganisation kan indgås aftale om fordeling af udgifterne til anskaffelse, vedligeholdelse og renholdelse af værnefodtøjet.
Vedligeholdelse.
For at få det optimale ud af Deres fodtøj, er rengøring og pleje vigtigt. Overholdes normal skopleje ikke, bortfalder enhver form for garanti sædvanligvis.
Rengøring og Pleje. Inden De tager Deres nye fodtøj i brug anbefales det at bruge imprægnerings-spray nogle gange, efterfølgende efter behov. Imprægneringen gør fodtøjet vand-, smuds-, og fedtafvisen-de, og forlænger levetiden betydeligt.  Efter brug skal fodtøj stilles tørt og ventileret, dog ikke i direkte kontakt med varme. Fjern støv og snavs med en børste. Rengør om nødvendigt, udvendigt med en blød klud og lidt sæbe. Skoen skal efterbehandles med plejemidler, der smidiggør læder og frisker farverne op. Læder mister sin evne til vandafvisning og bøjelighed, og kan bl.a. revne, hvis disse anvisninger ikke overholdes.
Arbejdsgiveren skal sørge for: at værnefodtøjet er egnet, at det ikke medfører unødige gener, og at det bliver brugt under arbejdet, at instruere de ansatte i brugen og oplyse om faren ved ikke at bruge værnefodtøjet. Instruktionen skal omfatte almindelig vedligeholdelse og renholdelse af værnefodtøjet,
at forurenet værnefodtøj bliver rengjort. Den ansatte skal bruge værnefodtøj, hvor det er påkrævet.
Værnefodtøj med tåhætte og værnesål. Værnefodtøj med beskyttelseståhætte skal bruges, hvor der er risiko for klemning, eller hvor der er risiko for fodskade fra faldende genstande, f.eks. hvor der håndte-res eller arbejdes med tunge og uhåndterlige genstande, dvs. over 16-20 kg. Jo mere skarpkantet og hård genstanden er, jo større er risikoen for skader. Værnefodtøj med beskyttelseståhætte bruges såle-des eksempelvis inden for:
Bygge- og anlægsbranchen ved anhugning, montagearbejde og demontagearbejde med betonele-menter, forskallingsflager og kassetter, gipsplader og eltavler, håndtering af kloakgods, brønde, fjernvar-merør, Leca-blokke, tagplader, døre, vinduer, køkkenelementer, hårde hvidevarer, håndvaske, wc-kum-mer, badekar, radiatorer, kedler til oliefyr og varmtvandsbeholdere, opsætning og nedtagning af stillads, nedrivning, afsætning af kantsten og fortovsfliser.
Jernindustrien ved: anhugning, montering og demontering af tunge værktøjer i maskiner, bilmotorer og gearkasser, og ved brug af tunge værktøjer. Værnefodtøj med værnesål bruges, hvor der er risiko for at træde spidse eller skarpe emner, f.eks. søm og glasskår, op i foden gennem en almindelig sål. Det vil blandt andet kunne være tilfældet inden for bygge- og anlægsområdet.
Andre typer værnefodtøj. Værnefodtøj med skridsikre såler bruges, hvor man er udsat for skridfare.
Skridfaren er bestemt både af gulvets overflade og af fodtøjets såler. Værnefodtøj med skridsikre såler kan fx være nødvendige i fødevareindustrien, i køkkener og på sygehuse. Fodværn med ankelpuder (støvle eller støvlet) bruges, hvor der er risiko for stød og slag mod anklerne, f.eks. i støberier og på jernlagerpladser. Kemikaliebestandigt værnefodtøj bruges, hvor der er risiko for at træde i kemikalier,
f.eks. olier, syrer eller baser. Antistatisk gnistsikkert værnefodtøj bruges, hvor der kan være eksplosive gasser, dampe eller støv i luften, f.eks. ved arbejde på skibe med olietanke, på olieraffinaderier, samt på operationsstuer. Varme-/kuldeisolerende værnefodtøj bruges ved arbejde i særlig varme eller særlig kol-de omgivelser, f.eks. i støberier eller køle- og frostrum. Varmeisolerende værnefodtøj bør i særlig grad kunne absorbere eller tillade fordampning af sved. Kuldeisolerende værnefodtøj bør være så rummeligt, at der er plads til termosokker og/eller andre kuldebeskyttende lag. Værnefodtøj med brandhæmmende egenskaber bruges, hvor man er udsat for stærk strålevarme, gløder, stænk af flydende metal el.lign., f.eks. i støberier. Kombinationer af værneegenskaber kan være nødvendige en række steder, f.eks. be-skyttelseståhætte og værnesål i byggebranchen, beskyttelseståhætte samt varmeisolerende og brand-hæmmende egenskaber i støberier, og skridsikre og kuldeisolerende egenskaber i fiskeindustrien.
Valg og tilpasning. Ved valg af værnefodtøj skal der tages hensyn til, at fodtøjet har de rette værnee-genskaber. Herudover skal fodtøjet vælges ud fra de forhold, der i øvrigt arbejdes under, f.eks. tempe-ratur, fugtighed, "underlagets" beskaffenhed (ujævnt, hårdt, glat mv.), gående eller stående arbejde. Det betyder eksempelvis, at det er bedre at bruge fodtøj med en sål, der absorberer "stød", hvis man går meget på hårde gulve, og at det er bedre at bruge fodtøj, som sidder ordentlig fast, hvis man arbejder på ujævnt underlag, fx på byggepladser el. lign.. Værnefodtøjet skal desuden være tilpasset den enkelte bruger og dennes behov. Det skal sidde fast og have en god pasform. Dette er særlig vigtigt for værne-fodtøj med beskyttelseståhætte, som ikke kan forme sig efter foden. Sålen skal sikre et godt fodfæste. Ved arbejde på stiger, trapper, armering og lignende underlag eller ved arbejde, hvor man går meget, bør der bruges værnefodtøj med en smidig sål og separat hæl. Forurenet værnefodtøj skal rengøres, tørres og desinficeres i nødvendigt omfang.
Brugsanvisning og mærkning. Ved levering skal der fra leverandøren medfølge en brugsanvisning på dansk med oplysninger om beskyttende egenskaber, tilpasning, brug, vedligeholdelse og opbevaring.
Værnefodtøj skal være CE-mærket; dog kan værnefodtøj, der er markedsført før 1. juli 1995, fortsat an-vendes uden at være CE-mærket, indtil det skal udskiftes, hvis det er i overensstemmelse med de reg-ler, der var gældende før denne dato. Det er fabrikanten eller dennes repræsentant i Det Europæiske Fællesskab, der er ansvarlig for, at værnefodtøjet bliver CE-mærket.
 
Mærket ser således ud:

 

Værnefodtøj er typisk fremstillet efter de europæiske standarder EN 345 om sikkerhedsfodtøj med 200 J tånæse, klasse S og EN 347 om arbejdsfodtøj uden tånæse, klasse O. Disse standarder indeholder ligeledes bestemmelser om mærkning af fodtøjet.

Værnefodtøj inddeles i 2 klasser:

Klasse I: Fodtøj fremstillet af læder og lignende materialer.
Klasse II: Fodtøj fremstillet af gummi eller polyurethan.

I EN 345 om sikkerhedsfodtøj anvendes følgende mærkningssymboler:
Krav Symbol
Indtrængningsmodstand (sømværn), min. 1100 N

P

Ledende fodtøj, max. 100 kW

C

Antistatisk fodtøj, min. 100 kW - max. 1000 mW

A

Varmeisolerende fodtøj

HI

Kuldeisolerende fodtøj

CI

Trædefladens energiabsorption, min. 20 J

E

Vandafvisende skaft WRU
Varmebestandighed (sål) HRO


De grundlæggende krav er angivet i tabel 2 i standarden.

Mærkning af sikkerhedsfodtøj med flere egenskaber kan samles i følgende kategorier:

 

Klasse

SB svarer til at de grundlæggende krav er opfyldt I+II
S1 svarer til SB + A + E I
S2 svarer til S1 + WRU I
S3 svarer til S2 + P + slidmønster I
S4 svarer til SB + A + E II
S5 svarer til S4 + P + slidmønster II

I EN 345-2 findes supplerende krav til fodtøj, der anvendes til specielle formål:

Krav.
 

Symbol.
 
 Beskyttelse ved brug af motorkædesav



 Beskyttelse i forbindelse med brandbekæmpelse




Krav.

Symbol.
Beskyttelse mod tryk af mellemfod

M

Beskyttelse imod klipning/skæring

CR


I EN 347 om arbejdsfodtøj anvendes følgende mærkningssymboler: Samme mærkningskrav og symboler som i EN 345. De grundlæggende krav er angivet i tabel 2 i standarden. Mærkning af arbejdsfodtøj med flere egenskaber kan samles i følgende kategorier:
 

Klasse

O1 svarer til at de grundlæggende krav er opfyldt + A + E + oliebestandig sål

I

O2 svarer til O1 + WRU

I

O3 svarer til O2 + P + slidmønster

I

O4 svarer til at minimumskrav er opfyldt + A + E + oliebestandig sål

II

O5 svarer til O4 + P + slidmønster

II


Ortopædisk værnefodtøj, der er individuelt fremstillet til en bestemt person,
er ikke omfattet af kravet om CE-mærkning. Mærkningssymbolerne, som er angivet i de europæiske standarder, kan an-vendes i den udstrækning, det er muligt, f.eks. P for indtrængningsmodstand (sømværn), hvis standar-dens krav hertil er opfyldt. Det afgørende er, at brugsanvisningen oplyser om, hvilke egenskaber værne-fodtøjet har, og hvad det beskytter imod.
 
Sikkerhedsskiltning. Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsområder, hvor værnefodtøj skal bruges, afmærkes med skiltning.
 


Sikkerhedsskiltning.
 


Fodværn påbudt.
Skiltet er blåt med hvidt symbol og kan være forsynet med et supplerende skilt, som angiver typen af værnefodtøj.
Der kan imidlertid være tilfælde, hvor arbejde, som gør værnefodtøj nødvendigt, foregår så spredt, at skiltning ikke er praktisk mulig.

Baggrund:

- Bekendtgørelse om sikkerhedskrav m.v. til personlige værnemidler.
- Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler.
- Bekendtgørelse om sikkerhedskiltning og anden form for signalgivning.

Se noget om fodtøjet på www.jobsko.dk - eller klik på linkene herunder.
 
Industri... Kontor... Institution... Beredskab

Forrige sideNæste side

- en serviceside fra Dansk Erhvervsbeklædning.
Kontakt os på telefon telefon +45 64713608* eller via e-mail
info@danskerhvervsbeklaedning.dk
 

påfodmedsikkerheden

Klik her for at komme tilbage til hovedsiden