Lidt om skind og læder
- hvad bruges det til og hvor kommer det fra.


www.danskerhvervsbeklaedning.dk

Lidt om skind og læder - hvad bruges det til og hvor kommer det fra.

Kik også ind i vor www.web-butik.info - klik her.

Lidt om skind og læder - hvad bruges det til og hvor kommer det fra.

Vi er alle omgivet af læder - og bruger det dagligt. Læder, eller skind, som det oftest kaldes, beror på nedenstående grundlag, og bearbejdes ud fra det krav der vil være til en given anvendelse. Vi består Dem gerne og står til rådighed med produkter af enhver art, fra lager og i produktion.

Lidt om skind og læder.

Læder kan groft sagt opdeles i tre forskellige kvaliteter.
Den bedste kvalitet er narvlæderet, som er det øverste hudlag på dyret. Næstbedst er spaltlæderet, der er den del af huden, der vender ind mod kroppen. Spaltlæderet kan spaltes i forskellige tykkel-ser, hvorved en produktion kan optimeres, idet råvaren derved udnyttes optimalt. Spalt-læderet en del af den ægte læder, og har stort set samme holdbarhed og styrke som det øverste lag. Den "dårligste" kvalitet er spånlæderet, idet den udnyttes af de
SCANBELT er en fremstillingsvirksomhed.
rester, der fremkommer i forbindelse med garvning og forarbejdning af læderet. Læderresterne nedbry-des til små stykker, der i processen an-vendes, limet sammen med silikonelim. Derved fåes et produkt, der ligner rigtigt læder, men har en an-den struktur, der på sigt ikke er så holdbar som de andre kvalite-ter, men som dog er meget anvendelig til mange formål.
 

Se noget om de muligheder vi har for at levere skind og kunstskind, forarbejdet efter Deres krav, klik her.


Se noget om de muligheder vi har for at levere skind og kunstskind, forarbejdet efter Deres krav, klik her.
 
Se noget om de muligheder vi har for at levere skind og kunstskind, forarbejdet efter Deres krav, klik her.


Scanbelt AS udbyder primært bælter, lavet af ægte læder på både for- og bagside, dog er mode og tendens en afgørende faktor for, om der anvendes alternative materiale i et givet produkt. Se standard farvekortet - Alle vore læderprodukter kan leveres i op til 37 standardfarver. Bonded leather kan i flere sammenhænge indgå i en artikel, som detalje, og som bund, når det relevant for opgaven, ofte for at sik-re sammenhæng mellem pris og kvalitet - og for at sikre en given stil, eller finish.
 

Læder, eller skind, som det oftest kaldes, beror på nedenstående grundlag, og bearbejdes ud fra det krav der vil være til en given anvendelse. Læder, eller skind, som det oftest kaldes, beror på nedenstående grundlag, og bearbejdes ud fra det krav der vil være til en given anvendelse.

1 kvadratfod = 0,0985040 m2. 1 kvadratfod = kvf. = ca. 30 x 30 cm.. 1 kvadratmeter = 10,77 kvf.
 

Sådan opdeles huder
 

Lædertyper.
Der findes som udgangspunkt tre forskellige typer læder. Hver type har sine fordele. Det er vigtigt at sætte sig ind i hvad, man har brug for, før man vælger.

Vi medgiver her en kort forklaring på, hvad man kan forvente af de forskellige typer.

Spalt; Oksehudspalt, eller Crou-pon, bearbejdes normalt i 1,3 mm. kvaliteter.


 
Lædertyper
Anilin.
Anilinlæder -
også kaldet naturlæder - er karakteriseret ved en behagelig og naturlig overflade, idet struk-turer og skønhedspletter ses ret tydeligt, bl.a. hvor dyret har haft rynker og folder. Insektstik, bylder, rif-ter og sår ses også ret tydeligt. Hårsækkene er helt åbne, den er stærkt sugende, blød og meget lysføl-som.
Anilinlæder - også kaldet naturlæder - er karakteriseret ved en behagelig og naturlig overflade, idet strukturer og skønhedspletter. Flot anilinlæder kræver en meget høj kvalitet af råhu-der. Kun ca. 5 % af alle råhuder kan leve op til dette krav. Anilinlæder er gennemfarvet med anilinfarve og overfladen er som udgangspunkt ganske nøgen,
gennemsigtig, laserende, som træbejdse.
Anilinlæ-der kan afgive overskudsfarve og eksempelvis smitte af på tøj. Anilinlæder behandles ofte med special-voks for at give det nogen beskyttelse. De åbne po-rer er med til at give læderet noget af dets egenska-ber, bl.a. i form af evnen til at optage og bortlede vanddamp, men også evnen til at suge omtrent alt hvad der er fugtigt, hvilket gør den modtagelig for snavs og pletter. Vildthuder er bearbejdet på sam-
me måde som en anilinlæder, men er ikke indfarvet. I nogle tilfælde har læderet dog fået en let, smuds-afvisende overfladebehandling i form af en tynd imprægnering. Dette forandrer dog ikke på nogen måde læderets natur. Alle naturmærker vil være synlige på huden, hvilket samtidig betyder, at huden fortsat ånder. Dette bidrager i høj grad til læderets komfort og eksklusivitet.
Semi-anilin er fuldnarvet læder, der har fået en let o-verfladefinish. Læderets struktur kan ses eller anes.
Denne behandling gør læderet mere modstandsdygtigt og nemmere af vedligeholde. Samtidig beholder læde-ret sin behagelig komfort. Anilinlæder med en eller fle-re former for overfladebeskyttelse, som gør læderet mere modstandsdygtigt over for fugt, snavs og pletter.
Nogle kvaliteter får en let pigmentering (farve) på over-fladen, inden de påføres overfladebeskyttelse. Denne pigmentering laves ofte lidt changerende for at ligne strukturen i anilinlæder.
Fordelen ved Semi-anilin er, at det kombinerer det naturlige udseende, som kende-
Semi-anilin er fuldnarvet læder, der har fået en let overfladefinish.
tegner anilinlæder, med en god holdbarhed og en nemmere vedligeholdelse. Det får ikke helt den sam-me patina som anilinlæder, men er også blødt, og bevarer læderets oprindelige struktur. Semi-anilin tå-ler hårdt slid og er knap så modtagelig over for fedtstoffer og lys som anilin. Omkring 10 - 15 % af alle råhuder lever op til kravene til semi-anilinhuder.
Dækfarvet læder. Dækfarvet læder er gennemfarvet og i modsætning til både anilin og semi-anilin, over-fladebehandlet. Dækfarvet læder er normalt også en-ten slebet eller printet. Dette læder bliver i reglen først anilinfarvet.

Bagside af en dækfarvet læder.
 
Bagside af en dækfarvet læder.

Fordelen ved dækfarvet læder er, at det er robust og meget holdbart samt nemt at vedligeholde.
Forside af en dækfarvet læder.

Forside af en dækfarvet læder.

Denne teknik medfører, at kun meget få naturmær-ker på overfladen. Læderet har kraftig overfladebe-skyttelse i form af dækfarve og finishmiddel. Hår-sækkene ses eller anes med lup, men har en tyde-lig fyldning og en god vandafvisningsevne. Den kan være forholdsvis blødt, dog ikke i samme grad som anilin. De fleste kvaliteter har god lysægthed, men lysægtheden afhænger også af den enkelte farve.

Dette gør dækfarvet læder særdeles velegnet til bl.a. møbler og remme. Op mod 80 % af alle råhuder anvendes til dækfarvet læder, og der anvendes ofte spalt der fremkommer af spaltede skind. Spaltningen gør at et skind gennemskæres så der fremkommer to lag af et skind. Det yderste kaldes narvlæder og er den eneste man kan fremstille anilin og semi-anilin af. På ydersiden af de underste huder kan evt. lægges et lag dækfarve, og på disse kan man lave en prægning af et valgt mønster, af den kan man også lave en overflade, der er helt glat og blank, ved at belægge skindet med kunststof. At spalte huder er ganske almindeligt.
Denne nye type læder er kendt fra mode- og skoindustrien, og består af en pres-set spalt, der er belagt med en polyurethan på overfladen. Polyurethanbehandlingen gør læderet stær-kere og mere lysægte. Læderet kan stadig ånde gennem polyurethanoverfladen, så der kan trænge næ-ringsstoffer ned til læderet. Selve polyurethanen skal også plejes, for at den kan bevare elasticiteten og smidighed, så man undgår at den krakelerer.
Udgangspunktet er dog oftest Vegetabilsk garvet læder. Læderets strukturer og skønhedspletter ses tydeligt og overfladen virker naturlig, eller ubehandlet. Kernelæder: er den lædertype der anvendes mest til brugsudstyr såsom sadler, seletøj, tasker, etuier og lignende, det kan være garvet med yderst forskellige garvestoffer. Der benyttes både bark, frø, blade, og rødder fra forskellige planter, og træer.
Kernelæder har som regel ingen overfladebeskyttelse, og er derfor meget modtagelig for pletter og fedte-de fingre. Hårsækkene ses tydeligt og er åbne. Farven er i ubehandlet tilstand hvidlig/gullig og kan kan anes når læderet er indfarvet med andre farver. Tykkelsen på dette læder kan langt overstige tykkelsen på cromgarvet læder, der almindeligvis anvendes til bælter, sko og som møbellæder.
 
Forside.
 
Bagsiden.
 
Vegetabilsk garvet læder. Vegetabilsk garvet læder.

Vegetabilsk garvet læder: er det klassiske møbellæder, og det kan være garvet med yderst forskellige garvestoffer. Der benyttes både bark, ved, frø, blade og rødder fra forskellige planter og træer, f.eks. egetræer. Vegetabilsk garvet læder har som regel ingen rigtig overfladebeskyttelse, og er derfor meget meget modtagelig for pletter og fedtede fingre. Vegetabilsk garvet læder er dyrt at fremstille, garvestofferne er dyre, og processen er langsom. Vegetabilsk garvet læder kan presses i facon, eller man kan male på det, forgylde det, eller lave ornamentering i det. En af grundene til, at denne lædertype ikke er meget lysfølsom, er, at læderet bliver mørkere af sollys, idet garvestoffet mørkner med tiden.

Disse tre hovedgrupper forædles ofte til ruskind eller nubuck, og anvendes som spalt.
Ruskind er lavet af bagsiden af skind, af den side der vender mod kødet på dyret. Ruskind er tydeligt ru med store fibertrævler der dækker overfladen. Bagsiden er glat. Skindet er meget blødt og stærkt sugende, og meget lysfølsomt. Rigtigt ruskind er lavet af det øverste lag, narvlaget der har en fin blødhed og elasticitet, jo tyndere det er, jo blødere,  men har derved også mindre brudstyrke. Fibertrævlerne forekommer naturligt. Ruskind kan også være spalt, der kan være ret stift og groft. Ruskind
Nubuck er lavet af narvsiden af en skind. den slibes ef-ter garvning og farvning, det, så det ligner ruskind. Nu-buck er tydeligt ru med små fine trævler der dækker overfladen. Bagsiden er mere ru end forsiden. Selv om nubuck og ruskind er principielt forskellige, skal de behandles og plejes ens.

Spalt
er enten andet, eller tredje lag, af en spaltet hud, hvor det yderste lag kaldes narvlæder. Spalt er således ruskind på begge sider, hvor den underste si-de er den groveste. Spaltlæder bruges til remme, fod-tøj, arbejdshandsker, og til beklædning.
Nubuck
 
Denne nye type læder er kendt fra mode- og skoindustrien, og består af en presset spalt, der er belagt med en polyurethan på overfladen.

Læder er et materiale
, fremstillet ved bearbejdning af fortrinsvis kohud. Evolutionen har medført, at forhornede hudceller har udviklet sig forskelligt. Mange dyr har udviklet hår på huden, kaldet pels hvis behåringen er tæt nok.
 
Læder er et materiale, fremstillet ved bearbejdning af fortrinsvis kohud. Ræv


Hare


Fisk og reptiler har skæl, og fugle har fjer.
 
Fiskeskind Klapperslangeskind

Læderhuden indeholder mange kollagene fibre, og denne egenskab gør pattedyrs hud velegnet som læ-der. Hudens farve bestemmes bl.a. af indholdet af det sorte farvestof melanin.
 

Huden består af overhuden, læderhuden og underhuden.

Huden består af overhuden, læderhuden og underhuden. Der findes fle-re forskellige slags læder såsom; Skind, der betegnes som tyndere og blødere, spalt, er beror på mellemstykket, pelsskind, der er det yder-ste af huden, med hår på og endelig nappa, der er udført i glat skind.

Hud er det organ, som danner kroppens ydre grænse mod omverde-nen. Huden tjener forskellige formål. Den beskytter kroppen mod på-virkninger udefra, det kan f.eks. være varme, kulde, stråling eller bak-terier og medvirker til at holde et stabilt indre miljø.
Hud er det organ, som danner kroppens ydre grænse mod omverdenen.
Skind fra dyr anvendes til mange formål.
Før anvendelsen forarbejdes skindet gennem en garvningsprocess. Skindet kan efter garvningen anven-des uden afhåring som pels, med afhåring som læder. Læder findes i mange kvaliteter fra det groveste kernelæder til det fineste vaskeskind. Skindet fra forskellige dyr har forskellige egenskaber - slidstyrke, pelstykkelse, hårenes fæstning og har derfor forskellig anvendelse. Skind forarbejdet til pels anvendes mest til overtøj, skind forarbejdet til læder anvendes til utallige formål,  fra sko, tøj, bælter, til møbelbe-træk.
Skind fra dyr anvendes til mange formål. Ruskind beror på kindets inderside/kødsiden - vender ud ad. Det er typisk ved ruskind, at finde den glatte narv på skindets vrang. Somme-tider kan man også komme ud for, at narven er slebet af, for yderligere at gøre skindet blødt. Ruskind bør altid imprægneres før brug. Efter en regnbyge virker ruskind ofte plettet og dette fjernes med en stiv bør-ste.

Glat skind. Skindets yderside - vender ud ad. Skindets yderside kaldes nappa eller glat skind (narvsi-den), når børster, hår og uld er fjernet. Nappa, der kun er garvet, er sart, porøst og opsuger nemt fugt og snavs. Overfladen behandles med voks eller dækkes med et mere eller mindre tykt lag lak eller maling. Overfladen kan efterbehandles med skind lotion.
Nappa. Glat lædertype som kan komme fra mange forskellige dyr. Oftest af god kvalitet.
Nubuck. Kalveskind hvor det yderste lag hud er fjernet. Skindets yderside - vender ud ad. Nubuck ligner ruskind, men er det omvendte. Nubuck er altså skindets narvside, der er slebet ganske let. Det er som regel gode robuste skind, men nubuck er mere sårbart over for snavs end glat skind.
Nubuck er en ani-linlæder, der er slebet på overfladen, og ellers har gennemgået samme proces som anilinlæder. Ruskind er lavet af spaltlæderet, det er ikke en lige så stærk læder som huderne fra narvlæderet og anvendes ikke så ofte. Den porøse overflade vil med tiden forsvinde på de mest udsatte steder, og kan komme til at ligne glatlæder, da ”luven” bliver trykket ned.
Glat antikskind. Skindets yderside - vender ud ad. Antiknappa kendetegnes ved, at dækfarven ikke er jævn, men changerer i en mørkere eller lysere nuance.  Denne kvalitet får med tiden en patina i form af brugt udseende.
Ruspalt. Skindets inderside - der er spaltet fra narvskindet - vender ud ad. Mange dyr der har tykke hu-der f.eks. svin og ko leverer mindst to skind, fordi huderne flækkes på tværs. Ruspalt er skind af den del
af huden, som har vendt ind mod kødet. Ruspalt er derfor ru på begge sider, hvis den da ikke er blevet forsynet med kunstig narv af plastlak eller maling.
Rulamspelse. Skindets inderside/kødsiden - vender ud ad. Forarbejdning af rulamspelse er en hel bran-che for sig selv inden for skindindustrien. Rulamspelse fremstilles af lammeskind eller fåreskind, hvor ul-den forbliver på skindet, og skindets uldne side bliver indersiden, og den slebne ruskindsside vendes ud ad. I rulamspelse kan der i begyndelsen være en vis statisk elektricitet, som dog forsvinder i brug. Nap-palam ligner glat skind (nappa), men er det omvendte: Ved nappalam er der dækfarve på ruskindssiden (kødsiden).
Suede. Kan komme fra mange forskellige dyr. Her hænger skind og kvalitet sammen.
Noplin. Overfladebehandlet skind som ”funkler”. Er oprindeligt er lavet til det russiske marked.
Merino. Ungt og blødt australsk lammeskind som alligevel kan købes til en rimelig pris.
Silke. Den bedste kvalitet. Skal komme fra lam.
Vaskeskind. Nemt at have med at gøre og kan blandt andet maskinvaskes.
 

 Skindtype  Udseende  Overflade  Styrke
 Ko/kalveskind  Ensartet eller let struktur i
 overfladen.
 Rustik, fast og kraftigt.
 Skindene er spaltede idet
 de ellers er for tykke at
 arbejde med.
 Meget god
 Bøffelskind  Struktureret i overfladen.  Rustikt, meget fast og
 kraftigt.
 Skindene er spaltede idet
 de ellers er for tykke at
 arbejde med.
 Meget god
 Gedeskind  Finere struktur.  Gedeskind er fast.
 Skindene er små, tynde
 og smidige, anvendes som
 regel uspaltet.
 Meget god
 Svineskind  Struktureret med sætvis
 huller i huden efter hår.
 Svineskind er blødt og
 smidigt. Skindene er
 tynde.
 Ret god
 Lammeskind  Glat struktur  Blødt, smidigt.  Uden væsentlig
 styrke
 New Zealandsk lamme-
 skind
 Hvælvet overflade  Meget blødt, smidigt.  Uden væsentlig
 styrke

Garvning er nødvendig for at konservere huder, så de kan anvendes og holde sig. Garvning er en forar-bejdning af let fordærvelige råhuder. Ved anvendelse af garvestoffer gøres huderne til et stykke fast og ufordærveligt læder.
 
Garvning er nødvendig for at konservere huder, så de kan anvendes og holde sig.

Det findes der forskellige garvningsprocesser for: Vegetabilsk garvet læder er garvet med naturlige gar-vestoffer. Det betyder, at garvningen sker ved hjælp af udtræk fra planter, bark, og nedfaldsfrugter, m.m.. Kromgarvet læder er garvet med kromsalte og mineralske salte. Langt den største del af alt læder er garvet på denne måde. Syntetisk garvet læder er garvet af kemisk vej. Rå- og ugarvet kærnelæder an-vendes mest i 2,5 mm. tykkelser, til bl.a. remme og knivskeder. Læder inddeles efter hudens placering på dyret: Forpart - Sider - Culatas, eller bagpart - Remhechte.
Nappa udvælges ofte af kalv, lam, får, og af rensdyr. Det farves i 1 - 3 mm. skind og anvendes bl.a. til beklædning, da det er blødt og nemt at sy i. Nappa udvælges ofte af kalv, lam, får, og af rensdyr.
Nappa som glat skind, kromgarvet bøffelnappa, kalvenappa, oksehud med
struktur kaldes "Rustical", svinenappa, lammenappa, fåreskind, kaldes også Écracé og Chagrain, ge-deskind, rensdyr nappa, samt som ruskind (velour), svineruskind, gederuskind, ofte perforeret, lamme-ruskind af får, rensdyrruskind, anvendes til alt fra lædersnøre til remme, handsker og tasker.
 

Skind af gris

Skind af springbuk


Møbelhud; Tique, Rustical, Softy beror oftest på natur- eller farvet oksehud i 1,2 - 1,6 mm., 2 - 2,4 mm., Kunstlæ-der- og nappa, eller imiteret ruskind produceres i ruller. Kalveskind med hår sort/hvid - Koskind med hår sort/hvid - Zebra skind - Springbuck - Kudu skind - Impala skind - Blesbuck skind - Zebraimitat.
Koskind Kalveskind Lammeskind Skind af elg

Ko-skind med hår; Exotic, Koskind med hår; Hereford, Koskind med hår, afsyret, Koskind med hår, far-vet, Koskind med hår, brun-hvid, Reptil: fisk - åleskind - laks - rokke (Stingray), Firben, Slange, Kroko-dille, Svineruspalt, Okseruspalt, Fårespalt, Svinespalt, Struds, Oaseged.
 
Python skind Klapperslange skind

Pels
, såsom Kanin, Ræv, Coyute, Mink, Sælskind, Lam, Får, Rensdyr, Bæver, Chinchilla, Bjørn, Mos-kusokse, Persianer,  Vaskebjørn, Elg, Yakokse, Lama,
Zobel, Ilder, Hest, Odder, Bisam, Opossum. De bedste huder i verden kommer fra Europa, hvor  dyrenes levevil-kår og de klimatiske forhold gør, at dyrene har pådraget sig et minimum af naturmærker. Det er hovedsageligt disse råhuder der benyttes til produktionen af læder. Pels fra en Opossum.
Hvorfor er der spor i skindet?
Når man vælger ægte læder, er det vigtigt man accepterer de uregelmæssigheder, der har sat sit præg på dyret gennem dets levetid. Skind er et naturprodukt og fås ikke i metervis. Dyr er levende væsener og deres skind vil derfor altid have små ar eller mærker, muligvis endda et par huller - så for at sikre Dem det bedst mulige resultat af et skindarbejde, skal der altid tages højde for det inden en given opgave i-værksættes. Udseendet på skindets farve, overflade og struktur vil variere - hvilket gør hvert skind unikt.
Hvis man vil have læder, der ser naturligt ud, vil der forekomme naturmærker i form af insektbid, ar, nak-kefolder osv.. Sådanne mærker er kun med til at give en rustik charme til læder. Livet har sat sine spor i det: Man finder spor af insektstik og sår fra pigtråd osv.. Disse spor i overfladen har almindeligvis ingen indflydelse på skindets holdbarhed og bør ikke opfattes som fejl, men som en naturlig ting ved skind.
Kan man gøre noget ved disse spor eller pletter? Disse spor kan delvis dækkes ved hjælp af dæk-ningsfarve. Skindet skal være så smidigt og blødt som muligt, og derfor anvendes der gerne en tynd dækningsfarve, så disse pletter i overfladen bliver mindre synlige. Det kan ikke anbefales at man selv forsøger at dække eller fjerne disse pletter.
Hvordan bliver skindet farvet? Gennemfarvning sker ved, at skindet bliver farvet i et bad, og har sam-me farve hele vejen igennem skindet. Eksempler på finere behandling er: "Anilin", "semi anilin" og "drum dyed", der alle giver bløde/lækre skind. Dækfarvning sker ved en "Lakering" af overfladen, hvorved over-fladen, strukturen og små ar dækkes.
Anilinfarvede skind kan De kende på, at de er ret åbne i narven. Man kan tydeligt fornemme porer og struktur i huden. Er skindene dæk-farvede, er overfladen dækket med et tyndt lag farvestof, der skjuler lidt af hudens naturli-ge udseende, hvilket gøres for at "hærde" hu-den og gøre den anvendelig til det givne for-mål. Hvordan bliver skindet farvet?
Standard farvekort
- Alle vore læderprodukter kan leveres i op til 37 standardfarver.

Enzymer gør læder blødt.
Naturligt, ubehandlet læder er stift. Det er derfor nødvendigt at blødgøre det før brug og det kan enzymer bruges til. For at blødgøre læderet skal råvaren gennemgå en enzymbehandling kaldet pyring, der finder sted før selve garvningen. Ved pyringsprocessen opløses og udvaskes de proteindele, der gør læderet stift. Pyringsgraden afhænger af det færdige læders ønskede egenskaber. Handskelæder skal for ek-sempel være meget blødt og bøjeligt og udsættes derfor for kraftig pyring, medens læder til skosåler kun pyres i begrænset omfang.
I gamle dage blev der brugt hundeekskrementer til pyringen, fordi bakterierne i ekskrementerne produ-cerer enzymer, der blødgør læderet. Nu om dage er brugen af enzymer i læderindustrien meget mere hygiejnisk. Hygiejne er ikke den eneste fordel ved at bruge enzymer til behandling af læder. Før læderet bliver blødt, gennemgår det forskellige behandlinger. Hver enkelt behandling kræver normalt store mæng-der skrappe kemikalier. Når der skal fjernes hår og fedt fra huderne, kan enzymer reducere brugen af sulfider med 40 %. Enzymerne giver også store reduktioner i den vandmængde, der bruges, fordi de erstatter kemikalier og dermed nedbringer antallet af skylle- og rensningsprocesser. Resultatet er læder af høj kvalitet og mindre miljøbelastning. Enzymer erstatter kemikalier, når råvaren skal blive til blødt læder til sko, handsker og andre læderprodukter.
Alun anvendtes til garvning af læder. I dag kan en stort antal enzymer fremstilles industrielt, og der-med billigere og med et bedre og renere resultat end ved at finde enzymer i naturen. På grund af denne udvikling er brugen af enzymer blevet økonomisk konkurrencedygtig i forhold til kemiske processer i in-dustrien. For eksempel kan enzymer erstatte mange af de krasse kemikalier, der bruges i garveindu-strien til at rense og blødgøre dyrehuderne, blandt andet de proteaser, som man i gammel tid hentede fra dyreafføring.Ved at erstatte kemikalierne med enzymer bliver garveprocessen langt mere miljøvenlig.
Kan skindovertøj tåle regn? Skind skal så vidt muligt ikke udsættes for regn, men det er dog kun de-fekte skind, som får varige skader af regn. Det er altid en god ide at imprægnerer skindovertøj, da det beskytter mod regn og snavs. Fugtigt skindtøj skal tørre på en solid bøjle ved almindelig stuetemperatur - aldrig varmere. Glat skind kan først tørres af med en blød klud. Ruskind bør kun børstes, når det er helt tørt. Ved farvning med narvsværte renses skind med acetone. Det sikrer det bedste resultat, når der af-sluttes med læderfedt, der medvirker til at undgå afsmitning. Bruges læderfedt til ruskind eller nubuck,
lægger narven sig ned, hvorfor en vedligeholdelse bør følges af brug af en ruskindsbørste, der hæver nar-ven igen.
Hvordan rengør man skind? Ruskind kan evt. rengøres med en børste. Ved glat skind kan man bruge en våd klud. Ellers anbefales det at bruge et renseri med kendskab til skind. Brug aldrig benzin eller a-cetone til at rengøre skind med. Hvis en skind er imprægneret, eksempelvis med silikonespray, undgå-es snavs og kalkpletter den første lange tid, ligesom en udtørring undgåes. En imprægnering skal gen-tages ofte.
Kvalitetskontrol. For at sikre en ensartet kvalitet i alle leverancer, kontrolleres der efter fastsatte nor-mer. Internt foregår en kontrol manuelt ved at foretage en grundig kvalitetskontrol af hver eneste hud,
der kommer ind på et lager. Det vil sige, at hvert parti bliver checket for tykkelse, farve, sortering, gen-nemfarvning, gnidægthed og finish. Den eksterne kontrol foretages af anerkendte institutter, der jævnligt tester, om et stykke læder lever op til de europæiske standarder for skind og læder. Her bliver også lysægthed, gnidægthed, vedhæftningsevne, og rivstyrke testet. Lysægthed måles på en skala der beror på en vurdering ud fra den internationale "blåskala", der går fra 1 til 8. Jo højere tallet er, desto bedre modstår farven lys. Anilin skal kunne klare mindst 3 for at blive godkendt, semi-anilin ligger på mellem 4 - 5 og dækfarvet læder skal være mellem 5  og 6. Gnidægthed, vådgnidning, tørgnidning, og svedgnid-ning er en test, hvor det måles, hvor stor modstand farven har overfor slid. Testen laves ved hjælp af et stykke filt på ca. 15 x 15 mm.. Filten gnides på læderet, i både tør og våd tilstand. Den eventuelle af-smitning sammenlignes med den internationale gråskala. Testene måles derefter på en skala fra 1 til 5, hvor den højeste værdi er fem. Vedhæftningsevne kontrolleres kun på semi-anilin og på dækfarvet læder, idet anilin intet pigment har på overfladen. Prøven måles i Newton pr. centimeter (N/cm). Jo højere vær-di, desto bedre vedhæftning. Tester beror på resultatet af hvor godt overfladefarvens fæstning er på læde-ret.
Rivstyrke måles i kraft. Jo højere værdi, desto bedre rivstyrke. Det er et udtryk for den trækkraft, læ-deret kan modstå før det rives i stykker. Trækkraften aflæses mindst fem gange under prøven og måles i Newton pr. mm. lædertykkelse. Et såkaldt flexometer tester læderets fleksibilitet, bøjelighed og skal bevise om finishen holder til op til 50000 bøjninger. Læder anvendes til at fra møbler til hjemmesko, handsker, ørevarmere, huer, luffer, hårbånd - og bælter, remme og seler.
Limede læderspåner, "bonded leather" og "ægte læder", bl.a. anvendt til læderbælter, er lavet af en kombination af "godt" læder, og af et restprodukt bestående af limede læderspåner. Det mærkes ofte i detailleddet som "genuine leather", på lige fod med ægte læder, der er lavet af hele og reelle stykker. Flere fabrikanter anvender i dag, for at spare på produktionsomkostningerne, bl.a. når der laves bælter, en kombination af forskellige materia-ler. Det dyreste materiale anbringes på forsiden, hvor det skal ses, og hvor sliddet er størst, medens bæltets bagside påklæbes et billigere materiale, ofte kombineret med en finish af lak og farve.


Lidt om fagsproget, og dets betydning.


Affald: De dele af et dyreskind, der er tilovers, efter at alle dele er skåret eller stanset ud af skindet.
Afskæring: Bortskæring af overflødig farve eller skind.
Afsmitning: Når en farve afgiver noget farve og derved smitter af på et andet stof.
Afvaskemiddel: Middel til at vaske overskydende farve ud.
Alungarvning: Brugen af alun kombineret med andre materialer. En af de første mineralgarvninger, men ikke så udbredt en metode i dag.
Anilin: Farveløs substans, der bruges til produktionen af farvemateriale samt til garvning af skind.
Anilinfinish: Gennemsigtigt spejlagtigt look givet til færdiggarvet læder, den mest almindelige finish
Antibakteriel: Substans, der ødelægger eller forhindrer bakterier i at vokse i skind.
Antik: Af et materiale, specielt læder, som giver et indtryk af at være antikt eller fra gammel tid.
Antikeffekt: Et gammelt og forældet udseende, der gives til læderet ved at imprægnere det med en spe-cialfinish eller ved at behandle det med ujævne farver.
Antikfinish: Et appretur påsat et skaft og fjernet med det samme bort set fra kanter og sprækker, så det ligner en gammel antik skind.
Antiklæder: Krøllet læder med en glat finish, farvet brun eller gyldenbrun. Farven lægger sig i hulninger-ne på overfladen uden at synke ned i furerne, og derfor er de dybere stykker på narven mere kraftigt far-vet. Dette resulterer i et forvitret look, der i perioder er populært i flere sammenhænge.
Antilope læder: Fint, blødt og fløjlsagtigt i struktur med en mild glans, normalt med en ruskindsfinish på kødsiden. Der findes ikke megen antilopelæder.
Appretur, beredning af skind: Fyldstof, der anvendes til lærreds- og bomuldsstoffer for at give dem stiv-hed og glans.
Aritmetisk middelværdi : Gennemsnittet for en serie værdier, som er blevet justeret for deres relative vig-tighed ved hjælp af en numerisk koefficient, ofte en multiplikation.
Azofarvestof: Farvestof produceret på en basis af en amin. Et udtræk af tjærefarvestof.
Azopigment: Pigment produceret på basis af en aromatisk amin.
Behandling: Stimulus, procedure eller tilføjelse, der påføres et materiale, så man kan observere eller sammenligne dets effekt på et prøveobjekt eller i et forsøg.
Beskyttende læder imod f.eks. vand: Ikke vandabsorberende læderstykke, der tjener som beskyttelses-lag ved farvning.
Bestand: Totalbeholdning, hvorfra der tages stikprøver.
Blandeforhold: Hvor meget der skal til af hver farve.
Bløse: Hud og skind med hår eller uld, som under forberedelse til garvning har fået fjernet kød og over-hud.
Refererer normalt til pelsdyrs skind.
Bremse: Parasitagtig befængthed, der laver huller i dyreskind (specielt okse).
Bomberet: Mange bælter bearbejdes, så forsiden af bæltet runder og er højst på midten. Denne forar-bejdning betegnes som "bomberet".
Bonded leather: Se under "limede læderspåner".
Cabretta læder: Lavet af skind fra får med brasiliansk hår. Læderet er glat og tætgarvet med en fast fi-berstruktur, der ligner kidskind. Brugt til overlæder, handsker og tøj.
Chromgarvet: Brugen af chromsubstanser til garvning af overlæder. Kendetegnet ved, at den giver en ly-segrøn farve. Den mest almindelige form for garvning.
Cylinder: Cylinder skærer forsigtigt ind i kødsiden og øger fiberprocessen og hjælper til den videre kemiske behandling.
Eftergarvning: Allerede garvet læder, der får endnu en garvning. Herved opnås ganske særlige lædere-genskaber.
Ekstrapoleret: Estimeret værdi for en funktion eller et mål udover den allerede fastsatte værdi.
Farve: Foretages inden skinddelene syes sammen. Narvsværte er en god farveegenskab, der trænger dybt ind i læderet.
Farves i roterende farvebade med anilinfarver opløst i varmt vand.
Farveægte: Farvefast, dvs. at farverne ikke blegner og falmer samt løber ud.
Farveægthed: Egenskab for et farvet materiale til at bevare dets farve når det udsættes for let våd eller tør gnidning opløses.
Farveafsmitning: Når en farve smitter af på en anden eller på tø.
Farveforskel: Forskellige slags farver.
Farvenuancer: Forskellige nuancer i farverne.
Farvepåføring: Farvning enten ved hjælp af spray, håndvask eller nedsænkning.
Farveudtræk, misfarvning: Når et materiale mister sin farve. Det være sig på grund af fejlfarvning eller vask.
Farvevandring: Når materialet vandrer fra et materiale til andre i nærheden.
Fast narv: Lædernarvlag, der er fast del af det underliggende lag.
Fedtet: Fed farve lavet af f. eks. olie.
Fedtnubuck: Fedtnubuck er læder, der er behandlet på narvsiden og er forsynet med meget voks og fedt. Opdeles i glatlæder og fedt nubucklæder.
Fedtskind: Naturlig, farveimprægneret stykke læder, der ikke er dækket med farve
Fiskeskindslæder: Læder lavet af skind fra mindre fisk som ål, laks, pilrokke, havaborre, eller karpe,
men ikke haj og marsvin
Forlæder: Toppen af det øverste af læsten og skoen, særligt i mokkasinmodeller
Fugteevne, fugtningsevne: Evnen for et stykke stof eller læder til at modstå fugt fra vand.
Fugtighed, atmosfære, luft: Eksisterende flydende vand i et fast stof eller i en anden flydende væske,
eller vanddamp i en gas. Begrebet kan udvides til andre væsker, ikke kun vand.
Fugtighed, materialer: Små dråber vand til stede i en substans.
Fugtighed: Tilstedeværelsen af flydende vand i et fast stof eller en anden væske, eller vanddamp i en gasart. Konceptet kan udvides til andre væsker, ikke blot vand.
Fugtrum: Tæt indesluttet vådt fugtigt rum, hvor materialer testes for deres holdbarhed over for vand.
Fungicid: Substans der ødelægger eller forhindrer svamp i at vokse på en skind.
Garveri: Sted hvor dyreskind laves til læder via garvning.
Garvestof: Fast brunlig eller gullig forbindelse af oxygen, hydrogen og carbon udledt af specielle planter (særligt egetræ) brugt til vegetabilsk garvning af læder.
Gedeskind: Skindet fra en fuldvoksen ged.
Gennemfarvet: Hele lædertværsnittet er farvet. Garvningsfarven på læderet er ikke mere synlig.
Gennemskinnelig, gennemsigtig: Ethvert materiale, som lader en væsentlig mængde diffust lys passere igennem sig, kaldes gennemskinnelig. Særligt brugt til at beskrive særlige gummisåleblandinger.
Gennemtrængning, åndbarhed: Passage eller transmission af væske, gas eller fast stof gennem en bar-riere uden fysisk eller kemisk at påvirke materialet.
Glans: Blank eller glat læder får et særligt skin over sig efter garvningen.
Glansløs: Mat farve
Glat, narv: Narv uden synlige ujævnheder
Gnidægthed: Afsmitning på andre tekstiler, der skelnes mellem tør og våd gnidægthed.
Gradere: To betydninger: En klassificering af læderkvaliteter. Også at producere forskellige størrelser af et modeldesign
Gradering: Indikator af kategori eller rangering relateret til træk eller karakteristika, der dækker forskellige behovsæt for produkter og services bestemt for samme funktionelle brug.
Graderingslinie: Den afgrænsning, hvor en gradering foregår.
Greb, føl: Hvordan maskinen får føling og greb om skindet.
Grov, narv: Usleben narv.
Hårlæder: Læder der er garvet uden at håret er fjernet fra skindet
Hundeskind: Skind fra vilde hunde der bruges til læderfremstilling.
Italiensk kalveskind: Skindet af ungkvæg brugt til overlæder af meget høj kvalitet. I Italien refererer ter-men til en side, hvis dimensioner varierer fra 20 til 30 eller maks. 35 m2.
Kalkhus: Her limes og deles skindet, indtil det fragtes videre til et andet garveri. Håret tages af og kødet hives af.
Kalvelæder: Lavet af skind fra unge kalve og et af de fineste skind overhovedet. Kalveskind er blødt, let, bøjeligt, holdbar og bruges fortrinsvis til klæder og handsker.
Kødside: Indre del af læderet/huden på et dyrs krop. Den omvendte del af hårsiden.
Koncentration: Antal kemiske substanser, i et materiale, vand etc. Angives generelt i %, mg./l. eller mg./kg..
Krisple, hud/skind: At gøre læderet blødt og smidigt ved hjælp af et træværktøj eller en maskine, såle-des at den ydre del af narven fremhæves
Kunstig narv: Et tyndt lag syntetisk materiale, som i garverierne føres på skindene, hvis naturlige narv er lettere fyldt med fejl.
Kunstlæder: Normalt et kunstigt fremstillet materiale, behandlet og med en finish, der skal imitere følel-sen og udseendet af ægte læder.
Læder: Dyreskind, der er garvet og behandlet, så det kan opbevares.
Lak: Substans, der påføres læder for at give det et blankt og skinnende look.
Lakskind: Læder som har gennemgået en lakeringsproces på en støvfri fabrik, generelt lavet efter en hemmelig formel.
Processen er nogle gange patenteret.
Laminering: At samle materialer over deres område ved hjælp af et klæbemiddel, ofte ved varmeaktive-rede klæbemidler
Limede læderspåner, "bonded leather" og "ægte læder", er lavet af en kombination af "godt" læder, og af et restprodukt bestående af limede læderspåner, mærkes ofte i detailleddet som "genuine leather", på lige fod med ægte læder, der er lavet af hele og reelle stykker.
Lysægthed: Evne for noget til at modstå lys uden at miste sine egenskaber (gælder her især for farver)
Læderspåner: Restprodukt. Det skind der som rester efter en produktion, markuleres, og anvendes i sammenlimet version. Se "bonded leather".
Mave: Den del af et råt eller garvet skind eller hud som dækker et dyrs mave og skæres ned indtil mid-ten i to halve under flåningen. Begge halve dele er efter garvning og finish klar til brug.
Narvmønster: Formet af skindets porer fra dyr, hvis hår er synlige når huden er fjernet.
Narvbillede: Mønster formet af porerne fra skind fra dyr, der er synlige, når hårene er fjernede.
Narvsat: Narvmønster printet eller presset på kødsiden af skind eller narvsiden, for at give det et frem-hævet design.
Nubuck: Nubuck er narvskind, hvor narvsiden er slebet, så det får en fin, glat og meget kort velouragtig luv.
Nubuck anvendes til beklædning, sko, jagt, ridebeklædning m.m. Nubuck er ofte sprøjtet med impræg-neringsmiddel for at gøre det smuds- og vandafvisende.
Oliegarvet: Garvningsmetode, hvorved olie eller andet fedt materiale arbejdes ned i råskindene, indtil læderet bliver smidigt. Har en god lang virkning.
PH-værdi: Mål for surhedsgraden af en væske, hvor neutralværdien er 7. Lavere værdi indikerer højere syreindhold.
Pigment: Inaktivt farvemateriale brugt i garvning til farvning af læder med pigmentfarver.
Pigmentlæder: Læder med en lak, der indeholder pigmenter.
Pore: Åbning på skind, hvor det kan perspirere.
Råhuder: Skindlæder fra kvæg, som har fået fjernet hårene, er blevet limet men endnu ikke garvet.
Ruskind: Ruskind er narvskind, det yderste lag, hvor kødsiden er finslebet, og anvendes som retside.
For at kende forskel på ægte ruskind og ruspalt (spaltruskind) skal narvsiden kunne ses på bagsiden af den ægte ruskind. I visse tilfælde kan narvsiden dog være slebet for at gøre ruskindet endnu blødere. De letteste, blødeste og mest smidige ruskind er fremstillet af lamme- eller gederuskind.
Ruspalt: Da de fleste huder er tykke, plejer man at spalte dem i 2 lag. Det øverste lag bliver til narvskind på retsiden og ruskind på vrangsiden. Det nederste lag bliver til ruspalt. Begge siderne af ruspalt er sle-bet ru. Den ligner meget ruskind, men ruskind er dyrere. Selv faguddannet personale kan fejlagtigt kalde ruspalt for ruskind. Spalten er slidstærk, men vejer mere end ruskind og er grov i luven.
Ryg: Læder af skind, der er skåret på langs ad rygraden til to sider med hoved og mavesektion skåret af. At forstærke en komponent såsom bindsål eller skaft ved at cementere et støttemateriale ind i det.
Sælskind: Meget velanset materiale til lædervarer generelt og til sko. Pga. den intensive sæljagt er det dog nu ikke så accepteret i modekredse længere og man forsøger at stoppe sæljagten og beskytte sæ-lerne.
Sammentrækning: Kontraktion, hvilket f.eks. forekommer, når et kollagent fiber opvarmes i vand.
Side: Hver halvdel af en side, inklusive nakke og skulder, når der er skåret helt ned i rygraden.
Skrabe, garvning: Betyder, at man tager underhudsbindevævet og alle kød- og fedtrester og skærer dem rent ned fra huden. Nu skulle kødsiden være mere regelmæssig udjævnet, hvidlig og mindre glat end før
Skulder: Del af skind mellem ende og nakke, fra hvilken der laves sidestykker, hælbeklædninger, for-stærkninger osv..
Svineskind: Skind fra grise.
Tilgængelighed: Evnen for en genstand til at udføre en ønsket funktion på et givent tidspunkt eller inden for et givent tidsinterval, hvis det antages, at alle ydre ressourcer er tilgængelige.
Toggling, garvning: Udspænding af skind
Tørring: Når f.eks. en sko tørres, efterbehandling af læder. Skal tørre langsomt, da skindet ellers revner.
Tørtid: Den tid hvor skindet tørrer.
Tykkelse: Afstand mellem to overflader på et fladt materiale som læder (sål, bindsål osv.). Metoden be-står i at placere testobjektet på et måleinstrument, angive den forudbestemte mængde og til sidst ud-føre aflæsningen heraf.
Ubehandlet: Fx læder. Det vil sige læder, der endnu ikke er blevet flået, garvet og været gennem yder-ligere processer.
Vækstmærke, på skind
Vandægthed: Hvordan et farvet læder evner at bevare sine farver efter kontakt med vand.
Vandafvisende, vandskyende: Læder eller skind som kan holde vand ude.
Vandindhold: Vandindhold for affald. Vigtigt parameter til beskrivelse af affald.
Vandtæt: Vandtæt materiale er vandfast, dvs. det optager ikke vand, hvis udsat for det.
Vaskægthed: Hvor stabil et farvet materiale er under en rensningsproces.
Vaskbare materialer: De materialer, som tåler at blive renset og dyppet i vand eller andre væsker.
Vorte: Brunlig eller sort gevækst, der vokser på ko- eller oksehud, hvilket skyldes en virus. En vorte øde-lægger overfladen.

Forrige sideNæste side

- en serviceside fra Dansk Erhvervsbeklædning.
Forlang et oplæg eller tilbud på telefon +45 64713608* eller via e-mail
info@danskerhvervsbeklaedning.dk

 

Klik her for at komme tilbage til hovedsiden