Mærkning og klassificering af advarselstøj
- hvad beror tydelige synlige advarselsklæder og hvilken klasse advarselsklæder der skal bruges, hvor?


www.EN471.dk

Mærkning og klassificering af advarselstøj - hvad beror det på og hvilken klasse skal der bruges, hvor?

Kik også ind i vor www.web-butik.info - klik her.

Mærkning og klassificering af advarselstøj - hvad beror det på og hvilken klasse skal der bruges, hvor?
 

Advarselsklæder - Klasse 1 - 2 - 3.
At-vejledning D.5.3
September 2002

Klik her for at se originalversionen:

 

www.bar-web.dk
Vejledning om brug af tydeligt synlige advarselsklæder.

Vejledningen informerer om:
Hvad tydeligt synlige advarselsklæder er.
Hvilken klasse advarselsklæder der skal bruges i hvilke situationer.  Vejledningen omfatter ar-bejdsmiljølovgivningens retningslinjer i forhold til brug af advarselsklæder. I øvrigt henvises til Vejdirek-toratets vejregler, som indeholder selvstændige bestemmelser om brug af advarselsklæder ved vejarbej-de i relation til trafiksikkerhed. Tydeligt synlige advarselsklæder er et personligt værnemiddel, der visuelt signalerer brugerens tilstedeværelse. Beklædningen består dels af stærkt farvet bæremateriale i farverne fluorescerende gul, orangerød og rød, der er tydeligt synlige i dagslys, dels af materiale, som reflekterer lys, f.eks. fra billygter. Herefter omtalt som advarselsklæder.

1. Mærkning og klassificering
Advarselsklæder skal være CE-mærkede og dermed opfylde relevante krav i bekendtgørelsen om sik-kerhedskrav mv. til personlige værnemidler. Kravet om synlighed anses for opfyldt, hvis advarselsklæ-derne er afprøvede samt klassificerede og godkendte i forhold til standarden DS/EN 471. Standarden specificerer kravene til tydeligt synlige advarselsklæder. Advarselsklæder er opdelt i tre klasser på bag-grund af deres minimumsareal af synligt bæremateriale og retroreflekterende materiale.
  Klasse 3 advarselsklæder Klasse 2 advarselsklæder Klasse 1 advarselsklæder
Bæremateriale 0,8 m2 0,50 m2 0,14 m2
Retroreflekterende materiale 0,2 m2 0,13 m2 0,10 m2
Materiale med kombineret advarselsfunktion     Eller* 0,20 m2

Definition af personligt sikkerhedsudstyr og anvendelsesområde:

* Klasse 1-advarselsklæder kan enten bestå af 0,14 m2 bæremateriale og 0,10 m2 retroreflekterende
materiale, eller det kan bestå af 0,20 m2 materiale med kombineret advarselsfunktion.
 
Eksempel på advarselsklæder.
2. Brug
Arbejdsgiveren skal, i henhold til bekendtgørelse om brug af personlige værne-midler, sørge for at stille advarselsklæder til rådighed, når arbejdssituationen efter en konkret risikovurdering, f.eks. en arbejdspladsvurdering, kræver, at den ansatte tydeligt kan ses under arbejdet.
Arbejdsgiveren skal også sørge for, at advarselsklæderne bruges fra arbejdets begyndelse og under hele arbejdsforløbet. Advarselsklæder er et personligt værnemiddel. Advarselsklæder skal derfor kun betragtes som en nødforan-staltning, der bruges, når det ikke er muligt på anden måde, fx ved planlæg-ning eller tekniske foranstaltninger, at beskytte de ansatte mod påkørsel. Af-mærkning af arbejdsområder, jf. Vejdirektoratets vejregler, kan reducere be-hovet for advarselsklæder. I det følgende gives eksempler på, hvor Arbejdstil-synet vil kræve, at man bruger de forskellige klasser advarselsklæder. Det er altid muligt at bruge en højere klasse, når der som minimum kræves klasse 2 og 1.
Se et eksempel på sikkerhedstøj fra Jobman.
2.1. Klasse 3-advarselsklæder.
Arbejdstilsynet stiller krav om, at man bruger klasse 3-advarselsklæder i følgende situationer: Ved vej-arbejde, hvor man i forbindelse med arbejdet kommer uden for det afmærkede område. Ved andet ar-bejde på veje uden afmærkning eller fysisk adskillelse til den kørende trafik, og hvor der kommer køren-de trafik med almindelige kørehastigheder. Ved arbejde på havneområder på steder med kørende trafik (motorkøretøjer, motorredskaber mv.). Ved arbejde i vej- og eller jernbanetunneler, hvor man i forbindel-se med arbejdet kommer uden for de opsatte afspærringer, også selv om der kun forekommer arbejds-kørsel. Ved arbejde på - eller i nærheden af - jernbanespor i brug, hvor der ikke er en effektiv fysisk ad-skillelse til sporet. Det tilrådes, at man anskaffer klasse 3-advarselsklæder, hvis behovet varierer, eller man er i tvivl om klassen. Klasse 3-advarselsklæder kan godt bestå af to stykker klasse 2-advarsels-klæder, fx bukser samt jakke eller vest, der bruges sammen.
2.2. Klasse 2-advarselsklæder.
Arbejdstilsynet stiller krav om, at man bruger klasse 2-advarselsklæder i følgende situationer: Når til-synsførende overvåger arbejde, der kræver brug af klasse 3-advarselsklæder. Ved vejarbejde, hvor der ar-bejdes inden for et afmærket område, men hvor risikoen for påkørsel ikke helt kan udelukkes. Ved andre former for arbejde end vejarbejde på områder uden effektiv adskillelse til den kørende trafik, og hvor man med effektive foranstaltninger har sikret, at den kørende trafik (motorkøretøjer, motorredskaber mv.) ned-sætter kørehastigheden til en sikkerhedsmæssigt forsvarlig hastighed.
2.3. Klasse 1-advarselsklæder.
Arbejdstilsynet kræver, at man bruger klasse 1-advarselsklæder i følgende situationer: Når besøgende under ledsagelse færdes i områder, hvor der kræves klasse 2- eller klasse 3-advarselsklæder ved arbej-de i området. Når ansatte, fx renovationsarbejdere, udfører arbejde langs kørevej, hvor de kun kommer ud på kørebanen tæt på renovationsbil e.l. køretøj tydeligt afmærket i henhold til færdselslovens be-stemmelser. Man skal bruge advarselsklæder af højere klasse, hvis betingelserne ikke er opfyldt.
2.4. Situationer uden krav.
Arbejdstilsynet kræver ikke, at man bruger advarselsklæder i følgende situationer: Ved færdsel på / krydsning af interne færdselsveje, hvor der som minimum er orienteringsbelysning, eventuelt fodgænger-felter og hastighedsbegrænsning. Når normale færdselsregler kan følges, og personen ikke har arbejds-opgaver på kørevejen, fx: - Færdsel til/fra parkeringsarealer, kontor, kantine, velfærdsrum til/fra arbejds-plads - Færdsel i veloplyste arbejds- og lagerlokaler og på arbejdsarealer med ringe trafik (fx. truck- og krankørsel) - Ansatte, der må krydse en vej for at komme på kunde- eller klientbesøg.
3. Anskaffelse af advarselsklæder.
Virksomheden skal, inden den anskaffer tydeligt synlige advarselsklæder: Undersøge, om faren for på-kørsel kan reduceres eller fjernes på anden måde, f.eks. ved vejarbejde sikre sig, at vejreglerne er fulgt. I sin arbejdspladsvurdering have kortlagt, om der også er andre farer, som advarselsklæderne skal be-skytte mod, fx ild, gnister, kulde og skæreskader. I disse tilfælde skal advarselsklæderne også yde den nødvendige beskyttelse. Overveje en hensigtsmæssig placering af refleksmaterialet i forhold til lyskeg-lerne fra de forbikørende køretøjer. F.eks. vil det normalt være hensigtsmæssigt at have refleksbånd på den nederste del af buksebenene, men hvis området hurtigt bliver snavset, fx ved asfaltarbejde, eller er skjult, f.eks. i gummistøvler, vil en anden placering være mere hensigtsmæssig. Sikre, at tøjet passer til brugerne. Det kan man gøre ved at have flere forskellige mulige design, f.eks. valg mellem heldragt og todelt dragt. Sikre, at tøjet passer til arbejdssituationen. Det anbefales, at advarselsklæderne afprøves i de aktuelle arbejdssituationer i forhold til komfort og bevægelsesfrihed. Sikre, at advarselsklæderne kan vedligeholdes, det vil sige rengøres tilstrækkeligt, f.eks. efter asfaltarbejde.
4. Brugsanvisning.
Fabrikanten eller leverandøren af advarselsklæder skal - sammen med advarselsklæderne - levere en brugsanvisning på dansk med de nødvendige oplysninger. Det vil bl.a. sige oplysninger om værneegen-skaber, tilpasning, brug, vedligeholdelse, rengøring og opbevaring. Se i øvrigt retningslinjer i DS/EN 340 om generelle krav til beskyttelsesklæder. Arbejdsgiveren skal sikre sig, at værneegenskaberne bevares i hele værnemidlets funktionsperiode. Det kan bl.a. ske ved at følge brugsanvisningens retningslinjer.
5. Beskyttelse.
Advarselsklæder yder ingen form for beskyttelse i en situation, hvor der sker en påkørsel. Hele værne-funktionen ligger i, at personen med advarselsklæderne bliver mere synlig og synlig på længere afstand.
Det vil sige, at føreren af et køretøj har længere tid at reagere på. Der skal derfor i videst muligt omfang ydes kollektiv beskyttelse, f.eks. i form af afmærkninger, jf. vejreglerne, hastighedssænkende  foran-staltninger eller afspærring af trafik fra området. Arbejdstilsynet gør opmærksom på, at vejmyndighe-derne, jernbanemyndighederne mv., også stiller krav af hensyn til færdselssikkerheden.

Jens Jensen
 

Læs også branchearbejdsmiljørådenes vejledninger mv.: Branchearbejdsmiljørådenes vejledninger kan findes på www.bar-web.dk


Andre EN-normer indenfor beklædning.
Anvendelsesområder:
Beskyttelsesbeklædning kunne tidligere betegnes som "den blå kedeldragt", en betegnelse der i dag anses for at være en utidssvarende og mindre egnet del af sikkerhedsbeklædningen. Arbejdsmiljøhen-syn og specielt de internationale direktiver for beskyttelse af mennesket på arbejdspladsen, har ændret ved denne kendsgerning. De mange nye materialer, forarbejdnings- og designspecifikationer har skabt et bredt udbud at beskyttelsesbeklædning som er svært at overskue. Det optimale valg af beskyttelsesbe-klædning er derfor blevet til udfordring for brugere og indkøbere at beskyttelses- og sikkerhedsbeklæd-ning. For at forklare reglerne og de mest gængse anvendelsesområder for brug af beskyttelsesbeklæd-ning opdeles regelsættet efter risikogrupper. Det har vi her søgt at illustrere med nedenstående tabel:
 

Beskyttelse mod:

Beskrives i følgende normer:

Generelle krav EN 340
Beklædning til beskyttelse mod kulde EN 342
Beklædning til beskyttelse mod regn og dårligt vejr EN 343
Kemikalier EN 368, EN 369, EN 465 - 466 - 467 - 468, EN 946
Motorsave EN 381-5/11
Beklædning til brug ved svejsning og tilsvarende processer. EN 470-1/2
Beskyttelse mod varme.
Beklædning til arbejdere udsat for ild og varme
EN 531, EN 533, EN 366, EN 367, EN 373
Lysbuetest ENV50354
Statisk opladning EN 1149-1/2
Trafik dag/nat - synlighed EN 471
Beskyttelsesbeklædning mod kemikalier.
Bestemmelse af væskegennemtrægning (pene-tration) gennem materialer.
EN368
Beskyttelsesbeklædning mod flydende kemika-lier. Krav til materialer til type 4-dragter samt krav til type 4-dragter. EN465
Beskyttelsesbeklædning mod flydende kemika-lier (aerosoler inklusive). Krav til materialer til ty-pe 3-dragter samt krav til type 3-dragter. EN466
Beskyttelsesbeklædning mod flydende kemika-lier. Ydelseskrav til beklædningsgenstande, som beskytter dele af kroppen. EN467
Beskyttelsesbeklædning mod flydende kemika-lier. Prøvning af dragters vandtæthed (påsprøjtningsmetode). EN468

 

Når arbejdstøj er et personligt værnemiddel
 
Beklædning mod støv og kemikalier. Beklædning til beskyttelse mod støv og kemikalier er god-kendt efter EN340. Godkendelsen er opdelt i 6 klasser:
 

Klasse 1:

Gastæt - også i sømme og lynlås.
Klasse 2:
Gastæt med tilført lufttryk (positivt overtryk)
Klasse 3:
Væsketæt - også i sømme - højtryk
Klasse 4:
Væsketæt - også i sømme - sprøjt & stænk
Klasse 5:
Støvpartikler - syede sømme

Klasse 6:

Væskestænk - syede sømme

EN 471 Synlighedsbeklædning. Synlighedsbeklædning er opdelt i tre klasser, der afhænger af arealet af det fluorescerende stof og re-flekser på tøjet hvor klasse 3 er det højeste niveau.
 
EN 471 Klasse 3

EN 471 Klasse 3
EN 471 Klasse 2

EN 471 Klasse 2

Advarselsklæder skal være CE-mærkede og dermed opfylde relevante krav i bekendtgørelsen om sik-kerhedskrav mv. til personlige værnemidler. Kravet om synlighed anses for opfyldt, hvis advarselsklæ-derne er afprøvede samt klassificerede og godkendte i forhold til standarden DS/EN 471. Standarden specificerer kravene til tydeligt synlige advarselsklæder.
Klasse 3: Fluorescerende stof minimum 0,80 m²
Refleks minimum 0,20 m²
Klasse 2: Fluorescerende stof minimum 0,50 m²
Refleks minimum 0,13 m²
Klasse 1: Fluorescerende stof minimum 0,14 m²
Refleks minimum 0,10 m²

* Klasse 1-advarselsklæder
kan enten bestå af 0,14 m2 bæremateriale og 0,10 m2 retroreflekterende materiale, eller det kan bestå af 0,20 m2 materiale med kombineret en advarselsfunktion.
Sikkerhedsskiltning.
Piktogrammer beskriver mærkningen i en entydig for i beskyttelsesbeklædnin-gen. Der kan være flere beskyttelsesklasser indenfor den enkelte europæiske norm. Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsområder, hvor beskyttelsesbeklædning skal bruges, afmærkes med skiltning. Skil-tet er blåt med hvidt symbol og kan være forsynet med et supplerende skilt, som angiver typen af be-skyttelsesbeklædning.
 

Brugsvejledning / Brugsbegrænsninger: Anvendelsen af beskyttelsesbeklædningen skal foregå efter de anvisninger som beskrives i brugsanvis-ningen, samt eventuelle myndighedskrav indenfor arbejdsom-rådet. I beskyttelsesbeklædningen er der vedlagt en brugsanvisning på dansk, som skal følges for at op-retholde beskyttelsesfunktionen. Denne vejledning skal beskrive begrænsninger for anvendelse, give ren-holdelsesvejledning samt beskrive beklædningens størrelse m.v.
Ansvarsfordeling:
I forbindelse med ikrafttrædelsen af de europæiske direktiver indenfor arbejderbe-skyttelse, slås det fast, at det er arbejdsgiverens pligt og ansvar at beskytte arbejdstageren optimalt, både kollektivt og personligt. Arbejdstageren har dog pligt og ansvar til at anvende de optimale (udlevere-de) personlige værne-midler i arbejdssituationen. Det er vigtigt at de potentielle risici defineres nøje, for at leverandøren kan finde frem til den optimale løsning. Dette kan f.eks. gøres ved hjælp af arbejdsplads-vurdering med tilhørende risikovurdering.
De Europæiske standarder – hvad betyder de?
På baggrund af brugernes synlighed i job og trafik, er der et voksende ønske, og behov for, at stille nye krav og udvikle nye standarder for refleksmaterialer.

Her følger en forenklet oversigt over industriens eksisterende retningslinier:
EN471 – professionel arbejdsbeklædning.
En standard for beklædning med høj synlighed til det professionelle marked, der klassificerer mini-mumskravene til mængden af refleksmateriale og det fluorescerende materiale og, som er nødvendigt for medarbejderes synlighed, ud fra risikoniveauet, i deres arbejdsmiljø.
 

EN471: Europæisk standard for synlighed på advarselsbeklædning


EN1150 – ikke-professionel arbejdsbeklædning.
En standard for beklædning med høj synlighed til ikke-professionel brug, der angiver retningsliner for mi-nimumsbrug, baseret på refleksmaterialernes egenskaber og en persons højde.
EN13356 – tilbehør.
En standard for tilbehør som kan være refleksbrikker, refleksstickers, refleksbånd, Slap-Wrap, m.m. til ikke-professionel brug, der angiver retningslinier for minimumskravene til refleksmaterialet, som anven-des.
 

Bekendtgørelse om personligt sikkerhedsudstyr, der anvendes på færdselslovens område (cykelhjelme, personreflekser m.m.)
 

Se et eksempel på praktisk anvendelse af regelsættet - og Banedanmarks krav til brugen. Klik her

Forrige sideNæste side

- en serviceside fra Dansk Erhvervsbeklædning.
Kontakt os på
telefon +45 64713608* eller via e-mail
info@danskerhvervsbeklaedning.dk
 

klassificering

Klik her for at komme tilbage til hovedsiden