Hvad betyder alle de navne?
- textilindustrien anvender mange navne og begreber.


www.danskerhvervsbeklaedning.dk

Denier - Hvad betyder alle de navne? Textilindustrien anvender mange navne og begreber. Her har vi taget os af nogle af dem.

Kik også ind i vor www.web-butik.info - klik her.

Textilindustrien anvender mange navne og begreber. Her har vi taget os af nogle af dem.

Bambustwill

Bambustwill
udmærker sig ved dets universelle egenskaber, såsom antistatiske, antibakterielle og fremstår silkeagtigt med en blød overflade.
 
Bengalin

Bengalin
er en speciel vævemetode, ofte i en kvalitet bestående af polyester, rayon og spandex.
 
Bouclé

Bouclé
anvendes oftest til strik af bouclégarner, der beror på ujævne garntyper
 
Brokade

Brokade
er en speciel vævemetode der sker på jacquardvæve, ofte med tunge garner.
 
Bæk og bølge

Bæk og bølge
- eller Seersucker - er et tyndt bomuldsstof, sædvanligvis stribet eller ternet, hvor garnet væves på en speciel måde for at give stoffet dets typiske ujævne karakter. Ordet kommer fra Indien og er udsagn fra de persiske ord "shir" og "shakar", der betyder mælk og sukker. Stoffet anvendes ofte i sommertøj, sports- og casual beklædning.
 
Crinkle

Crinkle
beror på metervarer der i fremstillingsprocessen er skabt krøllet, og som i vask og brug forbliver sådan.
 
Chenille

Chenille
er en plysagtig vare der fremstilles ved at garnet er skåret ud af en i forvejen vævet vare i smal-le striber, derefter snoes den så de bliver runde med strittende garnender.
 
Chiffon

Chiffon
er en slørlignende metervare, ofte vævet af crepegarner.
 
Dorlasthan

Dorlasthan
er en benævnelse for elasthan, der er en del af polyestergruppen.
 
Double-face

Double-face
er en særlig strikkemetode, der giver en ens struktur på ret- og vrangsiden.
 
Denier

Denier
er et mål for garnets finhed, oftest i forbindelse med strømpegarner. Deniertallet er vægten i gram af 9000 meter af tråden. Mindre tal betyder finere tråd. Bruges i forbindelse med silke og nylon.
Denier bruges som mål for densiteten af vævningen/materialet i strømper.
 
Dobbyvævning

Dobbyvævning
er en avanceret konstruktion der anvendes med sigte for en textur i stoffet. Ofte inde-holder dobbyvævninger flere forskellige garntykkelser og væveteknikker, bl.a. er små twillkanter anvendt på grundlag af en enkelvævning, eller et zigzagmønster.
 

Skånsom rensning i perchlor, mineralsk terpentin og lignende.

Dry clean er engelsk og betyder kemisk rensning.
 
Enkeltvævet

Enkeltvævet
er udtrykket for en metervare der er den simpleste af alle væveformer. Lige store skud- og kædetråde væves sammen en efter en.
 
Flannel

Flannel
væves som enten toskaftet, eller som en twillvævning. Den fremstilles af løst spundne garner, hvilket giver stoffet en blød overflade. Ses ofte i forbindelse med produktion af finere konfektion, og er meget brugt til skjorter - "skovmandsskjorter".
 
Fleece

Fleece
er en forholdsvis ny varetype, der er strikket i glatstrik, kaldet singlejersey, og kraftigt ruet. Den ses ofte brugt i stedet for strik, og anvendes ofte som lettere overtøj.
 
Flockprint

Flockprint
eller flocktryk er et velourlignende print der anvendes som effekt og til tryk på beklædning.
Tidligere kunne denne teknik findes i udskårne bogstaver og tal, og anvendtes til påtrykning af sportstøj.
I dag anvendes alternativet, transfertryk, primært i kraft af de digitale muligheder.
 
Fil-a-fil

Fil-a-fil
også kaldet "End on End". Metoden er som poplin, blot er den ene tråd udskiftet - indvævet - med en anden farve, ofte tone-i-tone, hvilket giver et vist farvespil, en uregelmæssig effekt, i skjorten. Det er et tyndt og bekvemt materiale, som egner sig til bl.a. skjorter.
 
Frotté

Frotté er en
mtervarer der ofte anvendes til håndklæder, strømper, og til badekåber er fremstillet i løk-kevævet stof. Stoffet til badekåber og håndklæder væves på specialvæv med løs og stram kæde, hvor løkkerne dannes af den løse kæde. Til børnetøj og bluser rundstrikkes det i rørform.
 
Fløjl

Fløjl
består af vævet silke- eller bomuldsstof, der kan fremtræde glat eller riflet. Glat fløjl, "velvet", væves som dobbelt plys i to modstående baner, der er forbundet af kædegarn, som efter opskæring danner lu-ven (floret). Efter fremstilling af riflet fløjl, der også har navne som jernbanefløjl eller corduroy, skæres skudgarnet op i alternerende rifler, hvorved der dannes flor. Møbelfløjl væves som ruteplys, hvor en del af kædegarnerne væves over metallameller (ruter), som kan have knive i spidsen, der skærer floret op.
 
Satin

Georgette
er en let og luftig viskosekvalitet der udvindes af blandt andet bomuld.
 
Inddelingen på fladstrikkemaskinen kaldes gg - gates - gauge

GG - gates - gauge.
På en fladstrikkemaskine kaldes "inddelingen" for "gates" eller "gg" og angives med et tal. Dette tal angiver antallet af nåle pr. tomme; hvilket skal forståes sådan at jo lavere tallet er, jo grovere strik.
 
Georgette

Interlock
er en strikketype der udføres på rundstrikkemaskiner, og som i princippet er to ribstrikkede,
der er strikket på en sådan måde, at der er retmasker på begge sider.
 
Jacquard

Jacquard
er en speciel væveteknik, som bruges ved vævning af større bindingsmønstre, bl.a. ses det i blomstermotiver. Tidligere tiders brokade og jaquardartikler er mest kendt fra gardiner og roberne, båret af hoffet,
 
Jersey

Jersey
er betegnelsen for strikket stof af tyndt garn. Det er meget anvendt i undertøj, t-shirt og til damestrik.
 
Kartet bomuld

Kartet bomuld
giver loddent garn. Garnerne har ikke været igennem en paralleliseringsproces og er derfor billigere. Det anvendes primært til finere skjorter, og i forbindelse med produktionen af undertøj.
 
Kæmmet bomuld

Kæmmet bomuld
kaldes også kamgarn, hvilket beror på garner der har været igennem en parallelise-ringsproces, hvilket giver en mere glat og jævn garn end kartet. Kæmmet bomuld anvendes i høj grad til lingeri og undertøj og strømper af høj kvalitet.
 
Kipervævet

Kipervævet
er en vævetype der danner "ribber" på skrå i stoffet bruges bl.a. i Gabardine og Denim.
 
Lace

Lace
kommer af engelsk, og betyder blonde, hvilket anvendes i undertøj, og som kanter på bl.a. duge og servietter..
 
Lurex

Lurex
er en metaltråd der er spundet sammen med garnet i for eksempel en kjole, hvilket giver en me-taleffekt.
 
Lærredsbinding

Lærredsbinding
er en glat vævning, den almindeligste stofkonstruktion, der går over mindst to skafter.
Det giver en stærk og fast, men ikke særlig smidig stoftype. Lærredsbinding er en af de tre grundbin-dinger.
 

Oxfordvævning
eller bare oxford, er en klassisk metervarer med større tyngde end poplin. Det er et blødt , stærkt stof vævet i en kurv-vævning med to kædegarn parallelt,  og med et mere tyngde- og blø-dere suppleringsgarn i undergarnet. Når den væves med farvet kædegarn kombineret med et hvidt un-dergarn kaldes den for Oxford Chambray.
 
Nylon mesh

Nylon mesh
består at fine monofilamenter, der anvendes til så forskelligartede ting som net og sports-tøj.
 
Pilling 

Pilling
 er betegnelse på stof når overfladen  "nulrer".
 
Pinstripe

Pinstripe
er betegnelsen for den tynde striber der er mest karakteristisk i metervarer som "nålestribede" habitter, men som anvendes bredt i flere sammenhænge.
 
Pinpoint

Pinpoint
eller Pinpoint Oxford er en variation af Oxfordvævningen. Garnet er tyndere, hvilket gør stoffet til en mere subtil sammensætning af poplin og oxfordlærred, ideel til brug for metervarer i pastelfarver
 
Pique 

Pique
 er en strikkemetode, der giver en vaflet overflade. Piqué er en dobbeltvævet vare der kan genken-des med reliefagtige mønstre, der på retsiden danner fordybninger. Bruges typisk til polobluser og t-shirt.
 
Poplin

Poplin
er en alment anvendt vævemetode til skjortestoffer. Vævningen beror på at en stramt vævet skud- og kædetråd går over og under hinanden. Det giver en helt glat og meget ensartet overflade. Pop-lin er et tæt vævet stof, der ligesom enkeltvævet, konstrueres i den samme tykkelse tråd i skud og kæ-de. Forskellen er, sammenlignet med enkeltvævning at kædegarnet er meget tættere sammensat, ofte dobbelt så tæt som undergarnet.
 
Ribstrikning

Ribstrikning
sker ved en strikning med hver anden maske ret, og hver anden maske vrang, hvorved va-ren bliver ribbet. Udseendet er ens på ret- og vrangsiden. Strikningen er meget elastisk.
 
Satin

Satin
er en vævemåde hvor stoffet kendetegnes ved en glat, og ofte glansfuld, overflade med stor forskel på ret- og vrangside. Satin anvendes ofte til finere undertøj, som sengelinned, og til skjorter.

Stykfarvning

Stykfarvning
beror på indfarvning af en færdigforarbejdet vare. Denne ofte anvendte teknik giver stor fleksibilitet af varer der er maksimalt krympet, bl.a. strik, der kan vaskes ved 60 grader og som kan tør-retumbles.
 
Suéde

Suéde
er det engelske ord for ruskind.
 
Sildebensvævning

Sildebensvævning
også kaldet Chevron, fiskeben og Herringbone. Mønstret kendetegnes ved en kraf-tig tekstur og dybde.  En meget anvendt teknik, hvor vævningen ligner sildebensmønstre. Den giver en metervare et blødere præg, og anvendes ofte til beklædningsdele der skal holde til et vist slid, eller som modeartikler.  Metoden er en variant af twillvævningen, den eneste grundlæggende forskel er mønstret.
 

Skud og kæde

Skud og kæde er betegnelsen for garnets væve- eller strikkeretning. Anvendelse af måden, kombineret med garntype og kvalitet, er afgørende for en færdigvarers egenskaber, brug og slidstyrke.
 
Taslan

Taslan
er en speciel vævemåde med grundlag i microgarner, udført i 100 % nylon eller 100 % polyamid.
Taslan anvendes ofte til overtrækstøj, sportsartikler, og som foerstoffer.
 
TC - Tetoron/Cotton

TC - Tetoron/Cotton
er en blandingsgarn af 65 % polyester og 35 % bomuld. Tetoron anvendes i ud-strakt grad til metervarer med anvendes i de fleste kombinationer.
 
Terry Voile

Terry Voile
er en fællesbetegnelse for behandlet viskose.

Tone i tone

Tone i tone
er et udtryk der anvendes for anvendelsen af forskellige toner i samme grundfarve. Udtryk-ket anvendes både i forbindelse metervare g ved tryk og broderi.
 
Tullemesh

Tullemesh
er udtrykket for en vævet netkvalitet, der anvendes til beklædning og til industrielle formål..
 
Twill

Twill
er en af de grundlæggende vævemetoder. Alt efter, hvilke garner der anvendes, findes fin og grov twill, vævet på skrå. Twill skaber et diagonalt mønster i stoffet. Metervarerne der anvendes er generelt bløde og har en god krympemodstand, og er nem at stryge.
 
Two Ply

Two Ply
er en vævning hvor garner er tvundet sammen af to tråde, inden vævningen. Metervaren er nød-vendigvis ikke kraftig af den grund, idet teknikken ofte ses i meget fine garner, bl.a. i skjorte. Teknikken afspejles af en glansfuld metervare.
 
Velour

Velour
er en tekstiltype, der virker fløjlsagtig i overfladen. På den vævede bund er der en kort og tæt op-retstående luv. Velour er oftest fremstillet af bomuld, men kan også være lavet af kunstfiber. Det anven-des som såvel møbel- som beklædningsstof.
 
ZEPHYR

ZEPHYR
beror traditionelt på en meget fin vævning, der ofte kombineres i flere kvaliteter, og som ses i lettere skjorter, eller i forbindelse med strikkede artikler.
 
Miljømærkninger.
EU-blomsten EU-blomsten
Blomsten er vores garanti for, at den miljømæssige påvirkning under fremstillingen af tøjet er minimeret, og at brugen af skadelige kemikalier er begrænset. I kriterierne for brugen af Blomsten stilles der ligeledes krav til bl.a. farver og krympeægthed, således at vi altid sikres den bedste kvalitet.
EU-Kommissionen etablerede Blomsten i 1992.
SvanenEcoLabel Svanen er det Nordiske miljømærke og blev etableret af Nordisk Ministerråd i 1989. Svanen anvendes i alle nordiske lande; Danmark, Norge, Sverige, Fin-land og Island. Disse to ovenstående mærker er "lige gode", men udspringer af to forskellige instanser og dækker forskellige markeder. Mål og miljøkrav er stort set ens. Dog stiller Svanen krav om, at bomuld og andre materialer, der kommer fra planter, skal være dyrket økologisk. Endvidere er der flere produkt-grupper, der anvendes til mærkning med Svanen, end med Blomsten.
Fairtrade Fairtrade er en international mærkningsordning. Mærket er vor garanti for, at verdens fattigste bønder er sikret en fair pris for produkterne, og at de der arbejder med dem, er sikret ordentlige arbejdsforhold.
Miljøet skånes desuden til en vis grad, og der udbetales en ekstra bonus, hvis varerne er økologiske.

Øko-Tex Oeko-Tex
 

Øko-Tex 100-mærket er en frivillig mærkningsordning, et sundhedsmærke, og skal ikke opfattes som et miljømærke. Tøjet indeholder ikke en lang række problematiske stoffer, men giver ingen garanti for hvordan det er blevet produceret. I en given produktion anvendes ofte miljø- eller sundhedsbelastende stoffer, og hvis det er påvist at stofferne ikke har indvirkning på sundheden under brug, anvendes Øko-tex 100.
ØKO-TEX og OEKO-TEX®. Begge mærker med ”ØKO-TEX” udfases og erstattes med ”OEKO-TEX®”-mærker. Ordningen bag mærket ”TILTRO TIL TEKSTILER” har i Danmark tidligere været omtalt som Øko-Tex. Brug af mærket har ingen krav til brug af økologiske råvarer. Øko-Tex 100-mærket kan ses på det meste tøj inden for den kliniske industri, i håndklæder, sengetøj, etc.. Der findes i dag et Øko-Tex 1000-mærke, der bl.a. stiller krav til miljøet, dette anvendes ikke i Danmark af betydning.
 
Økologi. Økologisk tøj bærer flere forskellige mærker. Nogle opfylder Global Orga-nic Textile Standard (GOTS), der er det nærmeste, man kommer en verdensstan-dard for økologisk tøj. Dels stilles der krav om brug af økologiske råvarer, og der-næst forlanges det for brugen af mærket, at tøjet bearbejdes og produceres miljø-rigtigt.

Mærkningsguide. Gå på opdagelse i mærkningsguiden, så De ved, hvad De vælger, når De handler bæredygtigt.
 

Mærkningsguide.

Forrige sideNæste side

- en serviceside fra Dansk Erhvervsbeklædning.
Forlang et oplæg eller tilbud på telefon +45 64713608* eller via e-mail
info@danskerhvervsbeklaedning.dk

 

Klik her for at komme tilbage til hovedsiden