Åndedrætsværn
- skal beskytte brugeren


www.danskerhvervsbeklaedning.dk

Kik også ind i vor www.web-butik.info

Kik også ind i vor www.web-butik.info - klik her.

Åndedrætsværn skal beskytte brugeren fra det omgivende miljø.

I grove træk findes der to typer åndedrætsværn.
Åndedrætsværn der virker filtrerende eller luftforsynet.
Et filtrerende åndedrætsværn filtrerer det skadelige miljø fra indåndingsluften. Det kan f.eks. være en filtermaske, hvor man selv trækker luften gennem filtret eller en turbomaske, hvor en motor i bæltet trækker luften gennem filtret.
Der findes flere forskellige slags filtre og man skal vide hvilke stoffer der er i luften, for at kunne væl-ge de rigtige filtre. F.eks. beskytter A-filtre mod organiske opløsningsmidler, P-filtre mod partikler, E-fil-tre mod sure gasser og K-filtre mod ammoniak. Et kombinationsfilter med betegnelsen A2P3 beskytter mod både mod opløsningsmiddeldampe og partikler (aerosoler).
Filtermasker må højst anvendes 3 timer om dagen. De enkelte fabrikater i personlige værnemidler har oplistet mange filtertyper, der alle egner sig til en lang række kemiske stoffer og materialer, typisk for dem alle er at de er udviklet med et eller flere konkrete formål for øje.
Friskluftforsynet åndedrætsværn og turbomasker må anvendes hele arbejdsdagen, med indlagte pauser.
For asbestnedrivningsarbejde gælder der er dog specielle regler.
Filtrerende åndedrætsværn. I filtrerende åndedrætsværn renses den omgivende luft ved passage gennem et eller flere filtre af forskellig type. Filtertyperne opdeles i partikelfiltre, gasfiltre og kombinationsfiltre. Filtrene skal være afprøvet og godkendte i henhold til internationale standarder og mærket med type og klasse efter den forurening, de beskytter imod.
De mest almindelige filtrerende åndedrætsværn er:
- Filtrerende ansigtsmasker.
- Filtrerende åndedrætsværn med turboenhed.
Filtrerende ansigtsmasker kan være engangsmasker, eller masker med udskiftelige filtre. Funktions-princippet er, at brugeren selv suger luften gennem filtret. Da denne type maske medfører åndingsmod-stand, må den kun anvendes højst 3 timer om dagen og ikke uafbrudt. Turboudstyr består af en batteri-drevet ventilator, som suger, eller blæser, luften gennem filteret. Turboenheden bæres af operatøren i bælte og luften føres fra enheden ind i åndedrætsværnet. Turboudstyr er altid forsynet med partikelfilter, men kan desuden forsynes med kombinationsfilter mod de aktuelle gasarter. Til sandblæsning, lakering, svejsning og skæring benyttes ofte turboudstyr, hvor luften indblæses i selve svejsehjelmen eller i et vi-sir bag svejseskærmen, dvs. svejsehjelme af samme type.
Det skal bemærkes, at turboudstyr ikke må forveksles med luftforsynede åndedrætsværn. Da luften ta-ges fra omgivelserne er turboudstyr ikke et luftforsynet åndedrætsværn. For turboudstyr gælder det at det udstyret skal være godkendt som en helhed, d.v.s. filtre og turboenhed skal være godkendt samlet.
I turboudstyr er der ingen åndingsmodstand og 3-timers reglen gælder derfor ikke for det, d.v.s. der in-gen tidsbegrænsning er for brug af turboudstyr. I luftforsynet åndedrætsværn ledes luften frem til mas-ken, ved hjælp af en kompressor.
Luftforsynet åndedrætsværn skal altid vælges, når:
- der er eller kan opstå iltmangel (mindre end 17 % ilt) i indåndingsluften.
- luftforureningen forekommer i høje koncentrationer.
- luftforureningens sammensætning eller koncentration er ukendt.
- der ikke findes et filter, der er egnet til forureningen.
- der ikke kan findes masker, der slutter tæt, f.eks. på grund af skæg, ansigtsform eller briller.
I disse tilfælde bør der vælges luftforsynede masker med overtryk eller hætter.
- en person på en arbejdsdag skal arbejde mere end 3 timer i alt med åndedrætsværn.
- arbejdet er tungt, så vejrtrækningen gennem en filtermaske bliver vanskelig på grund af modstanden i filtret og filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser) ikke kan anvendes når det i øvrigt fore-skrives i arbejdsmiljølovgivningen.
Åndedrætsværn skal beskytte brugeren mod indånding af skadelige dampe, aerosoler, støv og par-tikler eller mod iltmangel. Åndedrætsværn kan derfor være "et nødvendigt onde", når man arbejder i mil-jøer hvor omgivelser bliver "forurenede" af den igangværende proces, eller i kraft af tidligere handlinger.
Hvis en proces udvikler støv eller danner aerosoler, kan det også være nødvendigt at bruge åndedræts-værn. Åndedrætsværn er dog den "sidste udvej", hvis man ikke kan fjerne udsættelsen for dampe eller støv på anden måde.
Rækkefølgen bør derfor være:

Fjern de farlige stoffer og materialer - skift f.eks. flygtige opløsningsmidler ud med ikke-flygtigte produk-ter. Sørg for at lukke de farlige stoffer og materialer inde, ved simpel indkapsling i maskiner eller kar, og fjern eventuelle dampe med ventilation.
Kan dette ikke ske effektivt må åndedrætsværn overvejs seriøst.
Visse arbejdsprocesser kan måske indebære risiko for indånding af støv og aerosoler, hvor det kan være nødvendigt at anvende åndedrætsværn.

 
Åndedrætsværn.
At-vejledning D.5.4 Marts 2003 - erstattet i 2008.
Erstatter At-meddelelse nr. 4.09.1 af oktober 1999.
Vejledning om åndedrætsværn og dets brug.
Denne At-vejledning oplyser om åndedrætsværn, hvornår og hvordan det skal bruges og hvilke krav der stilles til mærkning mv.. Åndedrætsværn er et personligt værnemiddel, der beskytter mod indånding af forurenet luft og/eller iltmangel. At-vejledningen omfatter ikke flugtudstyr og dykkerudstyr.

1. Brug. Brug af åndedrætsværn er en løsning, der kun må benyttes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan planlægges, tilrettelægges og udføres forsvarligt. Arbejdsmiljølovgivningen fastsætter, at sundheds-farlig luft-forurening så vidt muligt skal fjernes på udviklingsstedet, og at påvirkningen fra luftforureningen skal nedbringes så meget, som det er teknisk rimeligt. Hvis påvirkningen ikke kan nedbringes tilstræk-keligt ved hjælp af tekniske foranstaltninger, skal der benyttes åndedrætsværn. Åndedrætsværn kan dog undertiden benyttes som eneste foranstaltning. Det gælder, hvor arbejdet er kortvarigt eller lejlig-hedsvist, f.eks. ved rensning eller reparation, samt hvor åndedrætsværnet bruges som midlertidig foran-staltning, indtil en teknisk forbedring nedbringer forureningen tilstrækkeligt. Se nærmere om eksempler i afsnit 7 om valg af åndedrætsværn.

2. Arbejdsgiverens pligter. Arbejdsgiveren skal sørge for:
  • at brugerne forsynes med egnet åndedrætsværn, og at åndedrætsværnet bliver brugt straks ved arbejdets begyndelse og under hele arbejdet.
  • at åndedrætsværnet til enhver tid yder den tilsigtede beskyttelse og ikke medfører unødige gener. Åndedrætsværnet skal være egnet til brug under de eksisterende forhold på arbejdsstedet,
    vælges under hensyn til de ergonomiske forhold og passe til brugeren, eventuelt efter tilpasning
  • at det valgte åndedrætsværn er CE-mærket, se afsnit 5 om mærkning.
  • at åndedrætsværnet vedligeholdes og er rent, tørt og desinficeret, inden det tages i brug.
  • at brugerne får instruktion i brugen af åndedrætsværn og oplyses om faren ved ikke at bruge det. Brugerne skal desuden oplæres, og - hvis det er nødvendigt - trænes i at bruge det.
3. Brugerens pligter. Brugeren skal bruge åndedrætsværnet straks fra arbejdets begyndelse og under hele dets varighed. Brugeren skal medvirke til, at udstyret virker efter hensigten, og meddele fejl og mangler til arbejdsgiveren, arbejdslederen eller sikkerhedsorganisationen.

4. Beskrivelse af typer. Der findes to hovedtyper åndedrætsværn:

 
Luftforsynet åndedrætsværn

- Luftforsynet åndedrætsværn.
 
Filtrerende åndedrætsværn
Filtrerende åndedrætsværn

- Filtrerende åndedrætsværn.
Ansigtsdelen kan for begge typer være udformet som hel-, halv- eller kvartmasker, som hætter, som bi-demundstykker eller som skærme.

4.2. Luftforsynet åndedrætsværn.
 
Luftforsynet åndedrætsværn

4.2.1. Kompressormasker og -hætter. Kompressormasker og -hætter er åndedrætsværn, der får luft fra en kompressor eller en stationær trykbeholder. Luftforsyningen er ikke tidsbegrænset, og værnet er let, men brugerens bevægelighed begrænses af slangen (1).

4.2.2. Trykflaskeapparater. Trykflaskeapparater er åndedrætsværn, der får luft fra personbårne tryk-flasker. Udstyret vejer op til 18 kg, og luftforsyningen er tidsbegrænset, men brugeren har fri bevæge-lighed.

4.2.3. Kredsløbsapparater. Kredsløbsapparater er åndedrætsværn med komprimeret ilt. Udåndings-luften ledes fra ansigtsmasken ind i et kredsløb, hvor en reguleringspatron fjerner kuldioxid og ilt tilsæt-tes kredsløbet. Kredsløbsapparater kan være livsfarlige, hvis de ikke bruges korrekt. Det er derfor nød-vendigt, at brugeren gennemgår en speciel uddannelse i brugen af dem.
 
Selvsugermaske (med og uden motordrevet blæser)

4.2.4. Selvsugermaske (med og uden motordrevet blæser). Selvsugermasker er åndedrætsværn, hvor brugeren trækker vejret gennem en slange, der fører til frisk luft. Dette system fungerer mest sik-kert, hvis det er forsynet med motordrevet blæser. 
 

4.3. Filtrerende åndedrætsværn.

4.3.1. Generelt. Et filtrerende åndedrætsværn kan være en hel- eller halvmaske med udskifteligt filter mod partikler og / eller gasser. Hvis det filtrerende åndedrætsværn er forsynet med en batteridrevet mo-tor (turboudstyr), der blæser luften gennem et filter, kan der desuden bruges en hætte som ansigtsdel. Filtrerende ånde-drætsværn findes også som filtrerende ansigtsmasker.

4.3.2. Åndedrætsværn med partikelfilter (støvfilter) til hel- eller halvmasker. Partikelfiltre beskyt-ter aldrig mod gasser og dampe. Visse filtre beskytter ikke mod væskeformige aerosoler. Se afsnit 5 om mærkning.

Partikelfiltre inddeles i tre klasser:

  • P1 laveffekt-filter

  • P2 middeleffekt-filter

  • P3 højeffekt-filter.

Klasse P1 har den laveste udskillelsesgrad og beskytter derfor kun i begrænset omfang mod støv (faste partikler). Er filtret afprøvet efter EN149:2001, beskytter filtret både mod faste partikler og væskeformige aerosoler. Filtret må ikke bruges, hvis grænseværdien for det forurenende stof er under 5 mg/m3. Ek-sempler på støvarter, som filtret ikke beskytter imod, er asbestfibre og kvartsstøv.
Klasse P2 har en større udskillelsesgrad og beskytter derfor i større omfang. Det kan bruges mod sund-hedsskadeligt og giftigt støv, men ikke mod radioaktivt støv, bakterier og virus. Disse filtre kan beskytte alene mod faste partikler eller både mod faste partikler og væskeformige aerosoler. Er filtret afprøvet ef-ter EN149:2001, beskytter filtret både mod faste partikler og væskeformige aerosoler.
Klasse P3 har den største udskillelsesgrad og beskytter som klasse P2 samt mod radioaktivt støv, bak-terier og virus. Filtret er normalt til brug mod både faste partikler og væskeformige aerosoler. Er filtret af-prøvet efter EN149:2001, beskytter filtret både mod faste partikler og væskeformige aerosoler. Ikke alle P3-filtre er egnede til brug i halvmasker.

4.3.3. Gasfiltre til hel- eller halvmasker.
Gasfiltre beskytter ikke mod støv.
Gasfiltre inddeles i klasser og typer. Klassen angiver, hvor store mængder gasser og dampe filtret kan optage, og typen angiver, hvilke slags gasser filtret kan optage.

Gasfiltre inddeles i tre klasser:

  • Klasse 1 lavkapacitets-filtre

  • Klasse 2 middelkapacitets-filtre

  • Klasse 3 højkapacitets-filtre.

Hvis filtrene skal benyttes mod andre gasser end de nedenfor nævnte typer, må leverandørens oplysnin-ger følges. Filtertype A beskytter mod dampe fra organiske opløsningsmidler med kogepunkt over 65 °C,
fx mineralsk terpentin, toluen, xylen og butylacetat. Filtertype AX beskytter mod dampe fra organiske opløsningsmidler med kogepunkt på/eller under 65 °C efter leverandørens oplysninger. Filtertype AX findes kun i én klasse. Filtrene er engangsfiltre og skal kasseres samme dag, de har været i brug.

Filtertype B beskytter mod chlor og cyanbrinte o.l. gasser efter leverandørens oplysninger.
Filtertype E beskytter mod svovldioxid o.l. gasser efter leverandørens oplysninger.
Filtertype K beskytter mod ammoniak o.l. efter leverandørens oplysninger.
Der findes filtre, der dækker flere af typerne A, B, E og K samtidig.
Filtertype Hg-P3 beskytter mod dampe fra kviksølv og mod partikler.
Filtertype NO-P3 beskytter mod nitrøse gasser og mod partikler.
Filtertype SX beskytter mod specielle stoffer efter leverandørens oplysninger.
Filtertype Hg-P3 og NO-P3 og SX findes kun i én klasse.
 

Forurening Klasse Filtertype Farvekode Beskytter mod
Partikel P1 S/SL Hvid Støv (i begrænset omfang)
  P2 S/SL Hvid Sundhedsskadeligt og giftigt støv. Faste partikler eller både faste partikler og væskeformige aerosoler
  P3 SL Hvid Sundhedsskadeligt og giftigt støv, radioaktivt støv, bakterier, virus. Faste partikler og væskeformige aerosoler
Gas Klasse 1

Klasse 2

Klasse 3
A Brun Dampe fra organiske opløsningsmidler med kogepunkt over 65oC
 

 

 

 

 

 

 
AX Brun Dampe fra organiske opløsningsmidler med kogepunkt på/eller under 65oC
B Grå Chlor, cyanbringe o.l. gasser
E Gul Svovldioxid o.l. gasser
K Grøn Ammoniak o.l. gasser
Hg-P3 Rød-hvid Dampe fra kviksølv og partikler
NO-P3 Blå-hvid Nitrøse gasser og partikler
SX Violet Specielle stoffer


4.3.4. Kombinerede partikel- og gasfiltre. Hvis det er nødvendigt at beskytte sig mod både støv og gasser, bruges et kombineret filter bestående af et egnet støvfilter og et egnet gasfilter. Støvfiltret place-res yderst mod forureningen. Når der forekommer aerosoler, fx ved sprøjtemaling, kan det være en fordel at benytte et forfilter af hensyn til partikelfiltrets holdbarhed.

4.3.5. Turboudstyr (filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser)). Et filtrerende ånde-drætsværn kan være forsynet med en turboenhed (blæser), dvs. en batteridrevet motor, der gennem et filter blæser luft ind i åndedrætsværnet. Det gør det nemmere at trække vejret end med filtrerende ånde-drætsværn uden turboenhed.

Turboudstyret består af:

  • En ansigtsdel, der kan være en hel- eller halvmaske, en hætte eller en stiv hætte, fx en hoveddel med tætsluttende visir.

  • En turboenhed (batteridrevet blæser).

  • Egnede filtre.

Filtrerende åndedrætsværn med turboenhed kan være med partikelfilter, gas/dampfilter eller en kombina-tion af disse.

4.3.6. Filtrerende ansigtsmasker. Filtrerende ansigtsmasker er halvmasker, hvor selve masken helt el-ler delvis består af filtermateriale. Filtret kan ikke skilles fra masken, så hele masken skal skiftes efter brug.

5. Mærkning.

5.1. CE-mærket.

Alle åndedrætsværn og dele, der har betydning for, at værnet fungerer, skal være CE-mærkede. Mærket efterfølges altid af et registreringsnummer for det uafhængige prøvningsinstitut, der er ansvarligt for den løbende kvalitetskontrol af værnemidlet. Et åndedrætsværn, der er markedsført inden den 1. juli 1995, kan fortsat anvendes, indtil det skal udskiftes, selv om det ikke er CE-mærket.
Forudsætningen herfor er, at det er i overensstemmelse med reglerne, der var gældende før denne dato. Det er fabrikanten, der sætter mærket på.
Mærket ser således ud:
CE-mærket

5.2. Mærkning af filtre.
Partikelfiltre mærkes efter klasse med P1, P2 eller P3. Filtrene har hvid farvekode.
Partikelfiltre, der kun beskytter mod faste partikler, kan være mærket “Kun til brug mod faste partikler”.
Disse filtre vil desuden være mærket med S.
Der kan fortsat findes filtre mærket “Ikke til brug mod væskeformige aerosoler”.
Disse filtre beskytter ligeledes kun mod faste partikler.
Filtre, der desuden beskytter mod væskeformige aerosoler, kan være mærket med L, og filtre, der både beskytter mod faste partikler og væskeformige aerosoler, kan således være mærket med SL.
Partikelfiltre afprøvet efter EN149:2001 beskytter både mod faste partikler og væskeformige aerosoler.
Disse filtre vil ikke være mærket med S eller SL.

Gasfiltre mærkes med type og klasse.
A-filtre og AX-filtre har brun farvekode.
B-filtre har grå farvekode.
E-filtre har gul farvekode.
K-filtre har grøn farvekode.
SX-filtre har violet farvekode.

Filtre til flere forskellige gasser og kombinationer af partikler og gasser har farvekode for hver enkelt type.

NO-P3-filtre har blå-hvid farvekode.
Hg-P3-filtre har rød-hvid farvekode.

Filtrerende ansigtsmasker er mærket FF efterfulgt af type (P for partikler, A, B, E, K for gasser som be-skrevet for filtre, eller kombinationer heraf) og klasse 1, 2 eller 3.

5.3. Mærkning af filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser).
Turboudstyr med masker mærkes med TM og klasse.
Turboudstyr med hætter og stive hætter, fx visirer med hoveddel, mærkes med TH og klasse.
Hvis udstyret er forsynet med et gasfilter, bruges samme typebetegnelser som nævnt under gasfiltre. Gasfiltrene er desuden mærket klasse 1, 2 eller 3. Man skal være opmærksom på, at klasserne ikke er sammenlignelige med klasser for gasfiltre til brug sammen med halv- og helmasker uden turboenhed. Fx vil kapaciteten af et klasse 2-filter til turboudstyr være mindre end kapaciteten af filtre beregnet til mas-ker.

6. Brugsanvisning.
Leverandøren skal sørge for, at der altid følger en brugsanvisning på dansk med ved leveringen. Den skal være klar og forståelig og indeholde oplysninger om:

  • Opbevaring, brug, rensning, vedligeholdelse, reparation og desinficering. De produkter, som leverandøren anbefaler til dette, må hverken skade brugeren eller værnemidlet

  • Det konkrete, valgte åndedrætsværns modstandsdygtighed, konstateret ved teknisk afprøvning. Hvis der findes lignende typer åndedrætsværn, som kan modstå andre niveauer af belastninger, skal disse niveauer også oplyses

  • Hvilket tilbehør og hvilke reservedele der kan bruges sammen med åndedrætsværnet

  • Hvilke begrænsninger, der eventuelt er i brugen af åndedrætsværnet

  • Frist for holdbarheden af åndedrætsværnet og de dele, som det er sammensat af

  • Egnet emballage til transport af åndedrætsværnet

  • Betydningen af en eventuel mærkning.

For turboudstyr skal oplyses, hvilke kombinationer af ansigtsdel, turboenhed og filter der må bruges sammen.

7. Valg af åndedrætsværn.

7.1. Generelle hensyn.
Når der skal vælges åndedrætsværn, skal der først vælges mellem de to hovedtyper, luftforsynet ånde-drætsværn og filtrerende åndedrætsværn. Det er vigtigt at kende de forskellige åndedrætsværns  egen-skaber for at kunne vælge det rette. Forkert valg kan få katastrofale følger, fx er personer omkommet, fordi de brugte filtrerende åndedrætsværn, hvor der var iltmangel. Der skal vælges åndedrætsværn efter art og koncentration af forureningen. Ved valg af åndedrætsværn skal der desuden tages hensyn til ar-bejdets art, og om der samtidig skal bruges briller, hjelm, høreværn e.l., der kan påvirke åndedrætsvær-nets funktion. Under alle omstændigheder er det vigtigt at kontrollere, at åndedrætsværnet slutter til-strækkeligt tæt til ansigtet. Det kan fx afprøves, ved at filtret lukkes med plastfolie eller med hånden. Derefter kontrolleres, om masken holder over- eller undertryk i 10 sek. Man kan også afprøve maskens tæthed, ved at et ufarligt lugt- eller smagsstof spredes omkring masken. Man kontrollerer derefter, om man kan lugte eller smage stoffet inde i masken. Husk at bruge den rigtige type filter til testen. Se i øv-rigt afsnit 7.4 om beskyttelsesfaktor. Man skal være opmærksom på, at filtrenes klasser hænger sam-men med den type ansigtsdel og det øvrige udstyr, filtret skal bruges sammen med. Det er vigtigt, at åndedrætsværnet ikke generer, så brugeren fristes til at tage det af i utide. Visse gener kan ikke helt undgås, fx belastning af åndedrætsfunktionen og gener ved hudkontakt. Filtrerende åndedrætsværn må derfor kun benyttes 3 timer om dagen. Hvis arbejdet strækker sig ud over 3 timer, skal der allerede fra arbejdets begyndelse benyttes enten filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser) eller luftfor-synet åndedrætsværn. Se i øvrigt afsnit 8 om begrænsning i brug.

7.2. Luftforsynet åndedrætsværn. Luftforsynet åndedrætsværn skal altid vælges, når

  • der er eller kan opstå iltmangel (mindre end 17 pct. ilt) i indåndingsluften.
  • luftforureningen forekommer i høje koncentrationer.
  • luftforureningens sammensætning eller koncentration er ukendt.
  • der ikke findes et filter, der er egnet til forureningen.
  • der ikke kan findes masker, som slutter tæt, fx på grund af skæg, ansigtsform eller briller.
    Der må da vælges luftforsynede masker med overtryk eller hætter
    .
  • en person på en arbejdsdag skal arbejde mere end 3 timer i alt med åndedrætsværn.
  • arbejdet er tungt, så vejrtrækningen gennem en filtermaske bliver vanskelig på grund af modstan- den i filtret, og filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser) ikke kan bruges.
  • det i øvrigt foreskrives i arbejdsmiljølovgivningen.
Om luft til luftforsynet åndedrætsværn (1).

7.3. Filtrerende åndedrætsværn.
Filtrerende åndedrætsværn kan vælges, når luftforsynet åndedræts-værn ikke er påkrævet. I forhold til det luftforsynede åndedrætsværn er der følgende fordele ved et filtre-rende åndedrætsværn:
  • Det er let.
  • Der er fri bevægelighed for brugeren.
  • Det vil ofte være en let løsning, f.eks. ved enkeltopgaver og arbejde på skiftende arbejdspladser
    og følgende ulemper:
  • Filtrets sikkerhedsmæssige effekt er begrænset af, hvilke stoffer det beskytter mod.
  • Filtret har begrænset holdbarhed.
  • Vejrtrækningen belastes af modstanden i filtret.
  • Arbejdstidsbegrænsning på 3 timer, medmindre der vælges en type med turboenhed (blæser).
7.4. Beskyttelsesfaktor.

7.4.1 Generelt.
Beskyttelsesfaktoren angiver, hvor mange gange åndedrætsværnet kan nedsætte kon-centrationen af sundhedsskadelige stoffer inde i masken i forhold til koncentrationen i omgivelserne ved laboratorieafprøvning. Hvis der f.eks. i omgivelserne er en forurening på 1.000 mg/m3, og åndedrætsvær-nets beskyttelsesfaktor er på 500, vil der i indåndingsluften være en forurening på 2 mg/m3 ved labora-torieafprøvning. Ved brug på arbejdspladsen kan man dog forvente en væsentlig lavere beskyttelse. Se afsnit 7.4.4. Beskyttelsesfaktoren alene kan ikke bruges i vurderingen af, om et åndedrætsværn er godt nok i den pågældende situation, men kan indgå som en faktor ved vurderingen.

7.4.2. Beskyttelsesfaktorer for luftforsynet åndedrætsværn. Når det drejer sig om CE-mærket ud-styr, kan man under laboratorieforhold opnå den beskyttelsesfaktor, der er angivet i nedenstående ske-ma for luftforsynet åndedrætsværn.
 
 Beskyttelsesfaktor.  Åndedrætsværn forsynet med
 luft fra kompressor.
 Åndedrætsværn forsynet med
 luft fra trykflaskeapparater.
 Helmaske.  2000  2000
 Halvmaske.      50     -

De nævnte beskyttelsesfaktorer er for kompressorforsynet åndedrætsværn beregnet ved konstant luft-tilførsel, og for trykflaskeapparater ved neutralt tryk. Ved “konstant lufttilførsel” forstås, at der mellem trykbeholderen eller kompressoren og masken er indskudt en ventil, der indstilles, så der blæser en konstant luftstrøm til åndedrætsværnet. Udåndingsluften samt den overskydende luft forlader ånde-drætsværnet gennem udåndingsventilen eller andre åbninger. Ved “neutralt tryk” forstås, at åndedræts-værnet er forsynet med en ventil, der åbner ved et meget lille undertryk i masken og derved tilfører ånde-drætsværnet luft. Åndedrætsværn med helmasker og overtryk samt åndedrætsværn med bidemundstyk-ke har en beskyttelsesfaktor, der er op til 5 gange så stor som åndedrætsværn med konstant lufttilførsel og åndedrætsværn med neutralt tryk. Ved “overtryk” forstås, at åndedrætsværnet er forsynet med en o-vertryksventil, der sikrer, at der altid er et lille overtryk i masken. Udstyr med hætte har varierende be-skyttelsesfaktor afhængigt af udstyrets udformning. Her må henvises til leverandørens oplysninger.

7.4.3. Beskyttelsesfaktorer for filtrerende åndedrætsværn. De beregnede beskyttelsesfaktorer for filtrerende åndedrætsværn er angivet i nedenstående skema.
Filter P1 P2 P3 Gas
Halvmaske 4 10 50 50
Helmaske - 16 1.000 2.000

Det forudsættes, at der er tale om nye filtre. Når filtret er “brugt op”, yder det ingen beskyttelse. Se afsnit 9.3 om udskiftning af gasfiltre. Ved brug af kombinerede filtre skal beskyttelsesfaktorerne for støv og gasser iagttages hver for sig. Beskyttelsesfaktorerne for filtrerende ansigtsmasker FFP1 og FFP2 svarer til beskyttelsesfaktorerne for halvmaske med filter klasse P1 henholdsvis klasse P2. Den tilsva-rende beskyttelsesfaktor for filtrerende ansigtsmaske FFP3 er 50. Udstyr med turboenhed (blæser) har varierende beskyttelsesfaktor afhængigt af udstyrets udformning.

7.4.4. Beskyttelsesfaktorer ved brug på arbejdspladsen. Ved brug på arbejdspladsen kan man ikke regne med så god beskyttelse, som beskyttelsesfaktoren angiver, da de nævnte beskyttelsesfaktorer er beregnet under laboratorieforhold. Der må altid som udgangspunkt forventes en væsentlig lavere beskyt-telse end den nævnte. Fx kan der højst forventes en faktor 10 for halvmasker eller filtrerende ansigts-masker klasse 2 og 3, og tilsvarende en faktor 100 for helmasker. Beskyttelsen ved brug af såvel luft-forsynet som filtrerende åndedrætsværn med halv- og helmasker forudsætter en god tilpasning, og dette kan ikke forventes, når der er skæg, briller eller andet i klemme langs maskens kant.

8. Begrænsning i brug. Filtrerende åndedrætsværn må kun benyttes 3 timer om dagen. Hvis arbejdet strækker sig ud over 3 timer, skal der allerede fra arbejdets begyndelse bruges enten filtrerende ånde-drætsværn med turboenhed (blæser) eller luftforsynet åndedrætsværn. Luftforsynet åndedrætsværn og filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser) må bruges en hel normal arbejdsdag. Der skal hol-des pauser, hvis længde og antal afhænger af arbejdsbelastningen og generne. Arbejde, der ikke kræver brug af åndedrætsværn, kan udføres i disse pauser. Filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæ-ser) må kun bruges i situationer, hvor filtrerende åndedrætsværn i øvrigt kan bruges. Ved arbejde med asbestholdige materialer må arbejdet med luftforsynet åndedrætsværn ikke overstige 6 timer pr. dag for den enkelte ansatte. Ved nedrivningsarbejde gælder særlige regler. Ved arbejde med kodenummererede produkter må arbejde med åndedrætsværn ikke overstige 6 timer på en arbejdsdag, når der bruges luft-forsynet åndedrætsværn. I særlig belastende situationer som følge af arbejdets art, temperaturforhold e.l. skal tiden nedsættes. Beskæftigelse med åndedrætsværn må ikke foregå uafbrudt.

Unge under 18 år må højst beskæftiges 4 timer dagligt med arbejde, hvor der benyttes luftforsynet åndedrætsværn. Hvis der forekommer arbejde af forskellig art, kan filtrerende og luftforsynet åndedræts-værn benyttes inden for samme arbejdsdag. Den tid, den ansatte må arbejde med åndedrætsværnene, skal da nedsættes forholdsmæssigt. Hvis fx en ansat arbejder med asbestholdigt materiale (ikke ned-rivningsarbejde) og bruger luftforsynet åndedrætsværn i 3 timer, er der “forbrugt” halvdelen af de 6 timer, der er tilladt. Den ansatte har så halvdelen “tilbage” i den resterende del af arbejdsdagen. Hvis vedkom-mende derefter skal bruge filtrerende åndedrætsværn, må dette ske i 50 pct. af den tilladte tid for denne type åndedrætsværn, altså 1½ time. Tilsvarende kan der fx først arbejdes med luftforsynet åndedræts-værn i 4 timer, svarende til 2/3 af den tilladte arbejdstid, og så med filtrerende åndedrætsværn i 1 time, hvilket svarer til den resterende 1/3 af den tilladte arbejdstid.

9. Vedligeholdelse, opbevaring og holdbarhed.

9.1. Følg brugsanvisningen.
For at åndedrætsværnet kan yde den tilsigtede beskyttelse, er det vig-tigt, at de anvisninger, der fremgår af leverandørens brugsanvisning om vedligeholdelse og opbevaring, følges nøje. Holdbarheden af åndedrætsværnet er helt afhængig af, at dette overholdes.

9.2. Udskiftning af partikelfiltre. Støvbelægningen på filtret øger indåndingsmodstanden. Når indån-dingsmodstanden bliver for belastende, skal filtret skiftes.

9.3. Udskiftning af gasfiltre. Et gasfilter kan optage en vis mængde luftforurening. Herefter vil luftforu-reningen lække igennem. Inden dette sker, skal der skiftes til nyt filter. Nogle leverandører vil kunne be-regne den sandsynlige brugstid, når forureningskoncentrationen og arbejdsbelastningen opgives. Filtret skal skiftes i god tid, før den beregnede sandsynlige brugstid nås. Forureningen må ikke kunne lugtes. Hvis masken er korrekt tilpasset, skal filtret senest skiftes, når man kan lugte forureningen. Grænse-værdien kan være overskredet, længe inden forureningen kan lugtes. Det er i den forbindelse vigtigt på forhånd at undersøge, om forureningen overhovedet kan lugtes af brugeren. Hvis en forurening undtagel-sesvis kan lugtes, inden den opgivne brugstid er nået, skal filtret straks skiftes. Et sådant forhold kan indtræffe som følge af et samspil mellem forskellige luftforureninger. A1-filtre bør kun bruges som en-gangsfiltre til kortvarigt arbejde (½ time) ved lave koncentrationer (ca. 3 x grænseværdien). Kan der ikke fås oplysning om filtrenes brugstid, skal der normalt benyttes luftforsynet åndedrætsværn.
 

Arbejdsområder, hvor åndedrætsværn skal bruges, skal afmærkes ved skiltning

Se mulighederne på vore skiltesider
- hvor alle pictogrammerne også er illustreret. klik her
Se også mulighederne indenfor sikkerhedsskiltning - klik her

10. Skiltning.
Arbejdsområder, hvor åndedrætsværn skal bruges, skal afmærkes ved skiltning som vist ovenfor. Skiltet kan forsynes med et supplerende skilt, som angiver typen og klassen af det åndedræts-værn, der skal benyttes på den pågældende arbejdsplads. Der kan være tilfælde, hvor arbejdet, som gør åndedrætsværn nødvendigt, foregår så spredt, at skiltning ikke er praktisk mulig.

11. Betaling. Det er arbejdsgiveren, der skal betale for anskaffelsen, vedligeholdelsen og renholdelsen af de personlige værnemidler. Arbejdsgiveren har ejendomsretten til dem.

Jens Jensen
Læs også Arbejdstilsynets vejledning om: (1) Trykluft til åndedrætsværn.

Læs også branchearbejdsmiljørådenes vejledninger mv.

Branchearbejdsmiljørådenes vejledninger kan findes på www.bar-web.dk

Hent PDF-filen om emnet her


Åndedrætsværn er yderligere og mere detaljeret beskrevet i bl.a. At-vejledning D.5.4 Marts 2003.

Vi står gerne til rådighed når det gælder mere specifikke løsningsforslag,
ligesom vore leverandører står til Deres rådighed i de mere produktspecifikke situationer.
 

Vedligeholdelse og sund fornuft er afgørende for om anvendt grej er virksomt.

Forrige sideNæste side

- en serviceside fra Dansk Erhvervsbeklædning.
Kontakt os på
telefon +45 64713608* eller via e-mail
info@danskerhvervsbeklaedning.dk

 

aandedraetsvaern skal beskytte brugeren

Klik her for at komme tilbage til hovedsiden